Regelmæssig træning holder knæet i gang
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Effekten af genoptræningen
Før genoptræningsforløbet havde Søren Vestergaard svært ved at gå på trapper, fordi han havde svært ved at bøje knæet. Det var sådan, at han tog et trin op med det raske knæ, og så hev det dårlige knæ efter sig. Og når han skulle ned, trådte han ned med det dårlige knæ, derefter kom det raske knæ. Og det gjorde især ondt at bøje knæet. Nu kan han gå op og ned ad trapper helt normalt – også mens han bærer på noget tungt i begge hænder.
Med til boksetræningen igen
Søren Vestergaard går til boksning i sin fritid, og det er en træningsform, som han er meget glad for. Han har dyrket det i 10 år. Han beskriver, hvordan han og nogle andre gamle nisser farer rundt i en time to gange om ugen. Før genoptræningsforløbet måtte han stå uden for en del af træningen, fordi knæet ikke kunne klare strabadserne. Men nu kan han være med til det hele igen.
Træner også derhjemme
De øvelser, som han lærte i genoptræningsforløbet, træner han også derhjemme. De er nemme at lave og kræver ikke så mange rekvisitter. Alt der kræves er en gulvklud og en elastik. En anden af øvelserne består i at sætte sig og rejse sig fra en stol. Og man kan træne i gå på trapper, som han også synes, har en rigtig god virkning. Han er overbevist om, at han vil kunne holde generne væk fra knæet med træning.
Opdateret onsdag den 24. maj 2023