Sårpleje efter du får fjernet clips fra såret på hoften
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Vask af såret
Et døgn efter at tråde eller clips er fjernet, kan såret brusebades og vaskes med uparfumeret sæbe. Operationssåret vil langsomt ændre udseende og blive et mindre tydeligt ar.
Arret skal desuden beskyttes mod solen det første år efter operationen.
Hævelse
Det er normalt, at det opererede ben hæver. Det kan være hele benet, underben eller fod. Hævelsen skyldes dels påvirkningen efter operationen og dels, at din måde at gå på ikke er helt som normalt de første måneder. Hævelsen aftager gradvist men kan vare op til et år.
For at begrænse hævelsen er det vigtigt at veksle mellem aktivitet og hvile i løbet af dagen. Aktivitet kan være at gå en tur, venepumpeøvelser og træningsøvelser. Når du hviler, skal benet op på puder, så det kommer over hjertehøjde.
Opdateret torsdag den 1. jun. 2023