Protesen er løs
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Kunstige knæ og hofter er lavet af metal og plastik. Selvom om der er tale om materialer, hvor sammensætning og behandling er specielt tiltænkt, at de skal sættes fast i knogler, vil der altid være en risiko for, at det kunstige knæ eller hofteled løsner sig.
Som udgangspunkt er der dog tale om en relativt lang holdbarhed. Man kan således ikke sige at et kunstigt knæ eller hofteled skal skiftes efter 10 år.
Langt de fleste kunstige knæ og hofte holder betydeligt længere end dette. Efterhånden som tiden går og du bruger dit kunstige led vil dette dog også slides og det kan være nødvendigt at skifte det igen senere i livet.
Generelt må man sige, at jo yngre man er, og jo mere aktiv man er, jo større er sandsynligheden for, at det kunstige led skal skiftes på et senere tidspunkt.
Opdateret fredag den 26. maj 2023