Gang med stokke
I den tid du har haft smerter, har du aflastet dit ben og måske oparbejdet et uhensigtsmæssigt gangmønster. Det er blevet en vane, og du oplever det formentlig som din måde at bevæge dig på. For at få den største glæde af din kunstige hofte, skal du lære at gå rigtigt igen.
Klik for at åben cookiepanel
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Vær derfor opmærksom på at:
- Gå med lige lange skridt, så du ikke halter.
- Brug stok(ke) i situationer, hvor du føler dig usikker.
- Du må bruge én stok, når du kan gå uden at halte. Hvis du bruger én stok, skal du have den ved siden af det ikke opererede ben.
Gå ture
Gå korte ture i starten og øg gradvist distancen i takt med, at du får færre smerter og øget udholdenhed. Gåture er et glimrende supplement til træningen, men kan IKKE erstatte øvelserne. Det er vigtigt at hvile benet efter en gåtur.
Opdateret fredag den 14. jul. 2023