Røntgen for at vurdere graden af artrose i hoften
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Man bør ikke stille diagnosen artrose i hoften, uden at der er foretaget et røntgenbillede af bækken og hofteled. Denne undersøgelse foretages som regel før du bliver henvist til sygehusets kirurg.
Kirurgen har oftest set røntgenbilledet når I sammen skal tage stilling til, om der skal foretages operation. På røntgenbilledet kan man se, om brusken er slidt. Man kan ikke se selve brusken på røntgenbilledet, men man kan se knoglen i lårbenets ledhovede og i ledskålen.
Når man har artrose i hoften er afstanden mellem lårbensknoglen og hofteskålen mindre end normalt og ofte kan man se, at knoglerne skurer direkte mod hinanden uden, at der er noget brusk mellem dem.
Opdateret fredag den 26. maj 2023