Gå til indhold

Hvad gør jeg, hvis jeg finder et sår eller en forandring på min fod?

En af grundene er, at personer med diabetes oftere har en nedsat følesans i fødderne og derfor ikke mærker en revne, vabel eller sår.

Det betyder, at et lille sår kan udvikle sig til at blive et stort, alvorligt og behandlingskrævende sår, uden at du måske har mærket det.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Når du har diabetes, har du større risiko for at udvikle sår 

Det er derfor meget vigtigt, at du reagerer med det samme. Du skal for eksempel reagere, hvis du får et sår på foden, hvis din tå er rød eller hvis din fod bliver varm, hæver op og du får feber.

 

Du skal også reagere, hvis din fod pludselig bliver blå, bleg og kold. Disse symptomer kan være alvorlige, og kræver derfor, at du hurtigt bliver undersøgt og får behandling.

 

Derudover er det vigtigt, at du holder øje med din fod hvis du for eksempel har stødt den ind i en fortovskant eller tabt noget ned på den.

Et lille sår kan i de værste tilfælde ende med amputation af en tå eller dele af foden

Hvis du ser forandringer eller sår på dine fødder skal du altid kontakte din læge, sygeplejerske eller fodterapeut. De kan hurtigt vurdere dit sår og lægge en plan for din behandling. Hvis dit sår kræver akut behandling, vil den sundhedsfaglige person hjælpe dig videre i systemet, så du får den rette behandling hurtigst muligt.

 

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.