Hjertekarsygdom og diabetes

Hvad er åreforkalkning?

Åreforkalkning vil sige, at fedt og kalk sætter sig på indersiden af karvæggen og forsnævrer blodkarrene i hjertet. 

Det betyder, at der er mindre plads inde i blodkarret og det er derfor sværere for blodet at løbe til hjertet.

Symptomer på åreforkalkning i hjertet

Symptomer på åreforkalkning i hjertet er smerter, ofte i forbindelse med fysisk belastning eller psykisk påvirkning og det kaldes "angina pectoris".

Smerterne vil du oftest mærke midt i brystet og de kan stråle ud til venstre side og arm. 

I værste fald kan åreforkalkningen udløse en blodprop i hjertet. 

Her vil symptomerne ofte være kraftigere og smerterne mest udtalt i brystet, du kan blive klamsvedende og have åndenød. 

I værste fald kan du få hjertestop. Oplever du disse symptomer, skal du ringe 1-1-2.

Nedsat pumpefunktion (hjertesvigt)

Hvis dit hjerte mangler ilt, tager hjertemusklen skade. 

Det betyder, at hjertet ikke kan pumpe så godt længere og det kaldes "nedsat pumpefunktion" eller fagudtrykket "hjertesvigt" 

Har du nedsat pumpefunktion er de typiske symptomer: Åndenød under fysisk aktivitet eller i hvile, hævede ankler/ben eller "vand i benene". Andre følgesymptomer kan være træthed. 

Hjerteflimmer

Ud over åreforkalkning og nedsat pumpefunktion er der også en øget risiko for at udvikle hjerteflimmer, som er en hjerterytmeforstyrrelse. 

Det kan give symptomer som: Uregelmæssig puls, hjertebanken, åndenød eller trykken for brystet. Men nogle gange kan det slet ikke mærkes.

Blodprop i hjernen (apoplexi)

Hvis du har hjerteflimmer, slår dit hjerte uregelmæssigt og der kan dannes små klumper i blodet. 

De små klumper kan flyde med blodstrømmen og kan sætte sig i hjernen. 

Det kan ende med at danne en blodprop i hjernen, som med et fagudtryk hedder en "apoplexia".

Derfor er det vigtigt, at blive undersøgt for om du har hjerteflimmer ved at få taget et hjertediagram kaldet et ”EKG”. 

Hjerteflimmer behandles typisk med pulsnedsættende medicin og blodfortyndende medicin. 

De mest almindelige symptomer på en apoplexi kan være pludseligt opstået talebesvær, hængende mundvig eller lammelser i den ene side af kroppen afhængig af hvor blodproppen lukker for blodtilførslen. 

Oplever du sådanne symptomer skal du ringe 112.

Diabetes kan øge risikoen for hjertekarsygdom

Har du type 2-diabetes kan du have øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom. 

Det gælder særligt, hvis du har højt kolesteroltal, altså fedt i blodet, højt blodtryk og åreforkalkning. 

Har du type 1-diabetes og er velreguleret med et normalt blodsukkerniveau, blodtryk og kolesteroltal har du normalvis kun en lettere øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom. 

Men hvis du derimod har type 1-diabetes og samtidig har nedsat nyrefunktion, kan du have en større risiko for at udvikle hjertekarsygdom. 

Det samme gælder, hvis du har type 1-diabetes og ryger eller har forhøjet blodtryk.

Nedsat nyrefunktion

Nedsat nyrefunktion viser sig ved, at du har for meget protein i urinen (også kaldet ”æggehvidestof”). 

Det er derfor vigtigt, at du medbringer en urinprøve, så vi kan teste, om der er protein i urinen eller ej. 

For meget protein i urinen kan være et tegn på, at dine nyrer er påvirket af din diabetes og at det kan kræve specifik nyrebeskyttende behandling.

Forebyggelse er vigtigt

For at undgå komplikationer med åreforkalkning i hjertet og hjernen er det vigtigt, at du følger rådene om: At holde dig fysisk aktiv, spise sundt og specielt stoppe med at ryge, hvis du ryger. 

Rygning er med til at udvikle åreforkalkning og nedsætter hjertets og hjernens iltforsyning. 

Husk, at du kan få hjælp til rygestop. Du kan tale med din læge eller spørge i din kommune. 

Derudover er det vigtigt, at du med jævne mellemrum ved en blodprøve får målt langtidsblodsukker og kolesteroltal, og får målt om du skulle have æggehvidestof i din urin. 

Derudover skal du have målt dit blodtryk. Tal med din diabetesbehandler om dine risikofaktorer og nødvendige kontroller så du opnår den bedst mulige diabetesbehandling og derved undgår hjertekarsygdom.

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.