Hvordan undersøger man for åreforkalkning?

Hjertekardiogram

En nem test er, at du får taget et hjertekardiogram. 

Et hjertekardiogram giver, ved hjælp af nogle elektroder der sættes på kroppen, en pejling på om der er forandringer i, hvordan blodet løber gennem hjertet.

Cykeltest

En mere specifik måde kan være, at du får lavet en cykeltest. Det vil sige, at du cykler samtidig med, at du får taget et hjertekardiogram, som kan afsløre, om dit hjerte mangler ilt under aktivitet.

I stedet for at cykle kan man også medicinsk øge hjertets puls og se om der kommer tegn på kranspulsåreforkalkning på hjertekardiogrammet.

Myocardiescintigrafi

En anden test er en myocardiescintigrafi. Denne test vil vise, hvordan blodet fordeler sig i hjertet ved indsprøjtning af radioaktive stoffer.

Er der områder, hvor blodet ikke kommer godt nok ud, er det et tegn på åreforkalkning.

CT-scanning

Gennem de seneste år er CT-scanning blevet udviklet og denne scanning vil ret præcist vise, hvor og hvor meget kalk der er i hjertets kranspulsårer.

Røntgenundersøgelse (KAG)

Du vil også kunne blive tilbudt en røntgenundersøgelse med kontraststof. Undersøgelsen kaldes en KAG.

Ballonudvidelse (PCI)

I forlængelse af undersøgelsen kan forsnævringen behandles med en såkaldt ballonudvidelse.

En ballonudvidelse er en ballon, der via en wire føres gennem et blodkar fra håndleddet eller lysken og hele vejen op til hjertets kranspulsårer, hvor forsnævringen sidder.

Uden på ballonen sidder der et metalgitter, som kaldes for en stent.

Når ballonen blæses op udvider stenten sig og udvider samtidig blodkarret.

Herefter trækkes ballonen tilbage og stenten bliver siddende og sikrer en bedre blodgennemstrømning i kranspulsåren. Den behandling kaldes for en PCI.

Bypassoperation

Har du flere forsnævringer, kan den bedste behandling imidlertid være en bypassoperation. Her vil du, via en operation i hjertet, få indsat nye blodkar der, hvor forsnævringerne i dine egne blodkar er.

Åreforkalkning i hjernen

Har du symptomer på åreforkalkning i hjernen, kan du blive henvist til en ultralydsundersøgelse af karrene på halsen, der løber op til hjernen.

Undersøgelsen viser præcist om og hvor du har forsnævringer. 

Viser undersøgelsen, at du har forsnævringer, kan det behandles med en ballonudvidelse, blodfortyndende behandling eller ved at skrabe det åreforkalkede område væk.

Ved akutte symptomer svarende til en blodprop i hjernen, kan der også laves en undersøgelse med kontrast. Viser denne en forsnævring eller aflukning, kan der også her laves en ballonudvidelse.

Åreforkalkning i benene

For at undersøge om du har åreforkalkning i benene, skal du have målt blodtrykket på ankel og tå.

Hvis du får konstateret nedsat blodtryk, kan du efterfølgende få lavet en undersøgelse, der præcist viser, hvor forsnævringerne er. Her kan du, ligesom i hjertet, få lavet en ballonudvidelse.

Man kan også lave en bypassoperation på benene, hvor du får indopereret nogle nye blodkar.

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.