Gå til indhold

Neuropati og sved

Evnen til at svede er vigtig af flere årsager, blandt andet fordi, det er med til at styre temperaturen i kroppen og sikrer, at vi slipper af med overskudsvarme og holder 37 grader bedst muligt. 
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Autonom Neuropati

Det oplever du tydeligt, når du har feber. Det er også vigtigt, for at smidiggøre og fugte huden overalt på kroppen og specielt er det vigtigt for fødder og hænder. 

 

Nerveskader på svedkirtlerne

Når man har diabetes, kan nervesystemet blive påvirket – og det kan ramme nerver i alle dele af kroppen – også nerver til svedkirtlerne. 

Det betyder, at svedkirtlerne ikke fungerer så godt som ellers – og man kan ofte opleve at svede mindre.

Det gælder især for fødder og hænder, og det er en ulempe, fordi huden bliver mere tør og ikke beskytter så godt mod rifter og skader. 

 

Få den bedste rådgivning

Du bør være opmærksom på, om du har tørre fødder uanset temperatur og brug af tæt fodtøj – hvis du har det, bør du smøre dine fødder minimum en gang dagligt og være opmærksom på smårifter og andre skader. 

Det er en god idé at tale med din diabetes-behandler og meget gerne med en fodterapeut – for at få den bedste rådgivning.

En anden og noget mere sjælden ting er, at nogle få kan opleve helt uforklarlige svedudbrud i ansigt, nakke og brystkasse, og det sker ofte når de spiser eller drikker, - det kan helt naturligt være en stor belastning.

Hvis du oplever, at du sveder uden grund i ansigt, på hals eller på brystkassen, når du spiser, bør du henvende dig til din diabetes-behandler for at få den bedste behandling. 

 

Din behandler kan undersøge dig og sikre at du får den rigtige diagnose og vil også kunne rådgive dig om medicinsk behandling. 

Det kan blandt andet kan være en særlig crème, som bremser den kraftige sved under måltider.

 

 

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.