Sådan betjener du en CPAP maskine
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
En effektiv behandling
CPAP er en effektiv behandling af obstruktiv søvnapnø. Behandlingen fjerner både dine pauser i vejrtrækningen og din snorken.
Udstyret får du udleveret i en taske, og i første omgang gennemgår vi indholdet.
Her finder du CPAP maskine, fugterslange, fugterkammer og strømforsyning, der er delt i to.
Sådan gør du
Strømforsyningen samles, og stikket passer til en almindelig stikkontakt. Bag på maskinen sætter du stikket i. Du monterer fugterslangen på selve CPAP maskinen. Du skal sætte pil mod pil. I menuen kommer der information om, at climateline er tilsluttet.
Fugterkammeret er en del af maskinens klimasystem.
Hver aften fyldes det op til max stregen med enten koldt vand fra vandhanen, kildevand eller demineraliseret vand. Kammeret monterer du på siden med et fast tryk.
Fugteren sørger for at fugte luften natten igennem, så du forebygger tørhed af slimhinder i næse, svælg og mund. Du afmonterer ved at trække kammeret ud. Der er ikke en udløsende funktion.
Bagpå maskinen sidder der et lille gitter. Bag gitteret finder du et lille filter.
Maskinen tændes og slukkes ved et enkelt tryk på knappen.
Som udgangspunkt kører maskinen automatisk og er blevet indstillet til dig ved udleveringen.
Placer din maskine tæt på din seng og ikke på gulvet.
Slangen monteres nu på masken, som du har fået udleveret, og behandlingen kan gå i gang.
Det er vigtigt, at masken tilpasses rigtigt inden opstart på behandlingen.
Følg din behandling
Du kan følge din søvnbehandling på to måder.
- Tilgå ”Min søvn” i menuen og se:
BRUG – Hvor mange timer du har haft din maske på.
EVENT – Hvor mange apnøer/pauser i vejrtrækningen du har tilbage, når du bruger din maske.
MASKE – Hvor godt din maske har siddet.
- Download appen ”Myair” hvor du kan hente dine søvndata og få tips til din behandling.
Det gøres ved at trykke på ”+MERE” og derefter trykke på ”Myair app tilslutning”. Du kan også scanne QR-koden i informationsmaterialet, som ligger i din taske.
Kilde
Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.
Opdateret onsdag den 31. maj 2023