Hvordan vasker jeg mine støttestrømper?
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Vask i hånden
Vasker du dem i hånden, skal du bruge en neutral sæbe. Det må gerne være flydende. Hvis du bruger vaskepulver, skal du være opmærksom på skylning. Dine strømper tåler nemlig ikke skyllemiddel. Efter vask kan du rulle strømperne ind i et håndklæde og lade dem tørre. Læg strømperne fladt ned, når de skal tørre. Lad ikke strømperne tørre i direkte sollys.
Vask i maskinen
Vasker du strømperne i vaskemaskinen, er det bedst at bruge e neutralt vaskepulver. Det må gerne være flydende. De fleste strømper kan du vaske ved 40 grader. Andre strømper tåler op til 60 grader. Det står bag på emballagen. Ved vask i maskine skal du være opmærksom på slyngning. De fleste strømper tåler op til 1200 omdrejning. Men nogle vaskemaskiner slynger op til 1600 omdrejninger. Det kan dine strømper ikke tåle. Læg strømperne fladt, når de skal tørre. For eksempel oven på et tørrestativ. Put ikke strømperne i en tørretumbler, det kan de ikke tåle.
Kilde
Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.
Opdateret onsdag den 17. maj 2023