Gå til indhold

Kost til dig og dine behov

Nogle har gode erfaringer med at skære ned på mængden af kulhydrater i maden, andre spiser såkaldt Middelhavskost og andre igen spiser mad uden kød.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Mange eller færre kulhydrater, og hvad med fedt og protein?

Der er ikke én kostform eller måde at spise på, der er den rigtige. Det vigtigste er at finde en måde at spise på, som passer til netop dig og dine behov. 
Forskning om mad og diabetes viser, at din krop bedre kan regulere mængden af sukker og fedt i dit blod, hvis du spiser fiberrige fødevarer såsom fuldkornsprodukter, grøntsager og frugt, samt fisk og magre mejeriprodukter. 

 

Med afsæt i denne forskning har Diabetesforeningen udarbejdet fem diabetesvenlige kostråd:

  • Spis færre kulhydrater
  • Vælg kulhydrater af høj kvalitet
  • Spis færre ultra-forarbejdede fødevarer
  • Spis flere basisfødevarer
  • Vælg det sunde fedt

 

Kostrådene fra Diabetesforeningen hjælper din krop til at få et mere stabilt blodsukker. 

Hvis du spiser færre kulhydrater, får du en mindre stigning i blodsukkeret. Det hænger nemlig sådan sammen, at jo mere kulhydrat du spiser, jo mere stiger dit blodsukker. 

 

Skær ned på simple kulhydrater

Det er særligt de simple kulhydrater, der giver en hurtig stigning i dit blodsukker. Hvis du vælger at skære ned på mængden af kulhydrater, er det derfor især vigtigt at spise færre af disse.  Vælg i stedet kulhydrater af høj kvalitet såsom rugbrød, fuldkornspasta og brune ris, som alle har et højt indhold af kostfibre og fuldkorn.

 

Vælg basisfødevarer

Ved at vælge basisfødevarer frem for ultra-forarbejdede fødevarer, vil du føle dig mæt i længere tid og få de næringsstoffer som din krop har brug for. Prioriter grøntsager og bælgfrugter som for eksempel kikærter og bønner, magre mælkeprodukter, kødprodukter, æg og fisk frem for slik, kage, chips og fastfood.

 

Spis sundt fedt

Sundt fedt får du for eksempel fra planteolier, nødder, frø, mayonnaise, remoulade, avocado, pesto, oliven og fede fisk. Ved at vælge det sunde fedt tager du hensyn til fedtstofferne i dit blod.

Hvis du har brug for hjælp til at sammensætte din mad, så kan du spørge din læge eller henvende dig direkte til sundhedscenteret i kommunen. 

 

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.