Tal åbent og ærligt

Del dine bekymringer

Hvis vi ikke ved, hvad hinanden går og tænker på, kan det let føre til misforståelser og konflikter.

Diabetes er en usynlig sygdom. Vi kan derfor ikke vide, hvordan det er at leve med diabetes, eller hvordan det er at være pårørende. Derfor bliver vi nødt til at kommunikere og gøre det usynlige synligt.

Ord kan være forløsende

Mange ønsker at skåne deres nære for bekymringer. Men ofte kan vi godt mærke, hvis vores nære går og grubler. Men ved vi ikke, hvad der er galt, kan vi måske selv begynde at bekymre os. Det kan blive en ond cirkel, hvis vi hver især går med bekymringer og tanker, som vi ikke får delt med hinanden.

Så selvom det kan være svært, er det vigtigt, at vi forsøger at inddrage hinanden i vores bekymringer. Og mange oplever faktisk også, at presset letter, når vi får sat ord på og vendt tingene med en, der er tæt på. Hvis du ikke er vant til at fortælle andre, hvordan du har det, kan det være en overvindelse at begynde at sætte ord på. Mange oplever dog, at det bliver nemmere med tiden. Du kan fx starte med at sige, at ”Der er noget jeg tænker på for tiden, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det ”.

Husk at lytte

Et er at tale sammen, noget andet er at lytte.  De fleste mennesker har brug for at mærke, at der er nogen, der lytter og tager dem alvorligt. Når vi lytter, giver vi den anden taletid og plads til at tænke sig om. Dette styrker både forholdet imellem os og giver en følelse af at blive set. Når vi lytter, giver vi samtidig den anden mulighed for selv at mærke efter og for eksempel finde løsninger, der passer.

Målet med at tale sammen om diabetes er ikke altid at nå til enighed, men måske blot få en forståelse og accept af hinandens tanker, bekymringer og frustrationer. Giv hinanden tid og lyst til at fortælle. Det kan blot være at spørge personen med diabetes ”Hvordan har du det i øjeblikket? Er der noget, der fylder lige nu i forhold til diabetes? ”.

Behovet for samtale er individuelt

Det er godt at huske på, at det også er individuelt, hvilke behov vi har for samtale og for at sætte ord på vores følelser. Her kan der også være forskel på mænd og kvinders behov. Behovet for samtale om diabetes og behovet for støtte kan også ændre sig med tiden. Hvad din nære måske synes var hjælpsomt i starten, kan senere hen føles som en belastning eller en overvågning. Derfor er det vigtigt løbende at tale med hinanden om diabetes.

Gode råd

• Husk på, at kommunikation ikke kun handler om at tale, men i høj grad om at lytte og være til stede.
• Anerkend, når personen med diabetes gør det godt – det vil give selvtillid og mod på mere.
• Vid, at der ikke findes én rigtig måde at kommunikere på. I har det bedste udgangspunkt, hvis I løbende taler åbent og ærligt om jeres behov og oplevelser.

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.