Gå til indhold

Hudproblematikker i forbindelse med patientnær teknologi

I denne film vil vi fortælle dig om hudproblemer i forbindelse med den patientnære teknologi vi bruger i diabetes behandlingen.

Nogle mennesker oplever, at få hudproblemer når de anvender patientnær teknologi, både infusionssæt til pumper, sensorer og tilhørende plastre. Det kan være hudreaktioner som eksem, kløe, sår eller andre hudforandringer. 
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Når du har udstyr der skal klistres på din hud

Når du starter behandling med teknologi er der meget du skal lære og meget nyt at forholde dig til. Vi ved dog også, at mange over tid vil skulle forholde sig til problematikker omkring huden, der hvor teknologien ’sidder fast’. 

Vi ved ikke hvem der udvikler hudreaktioner. Som med al anden behandling, skal det anmeldes hvis der er uønskede virkninger, herunder hudproblemer. Det er derfor vigtigt at du fortæller det til din behandler, hvis du oplever det. 

 

Kontakt din diabetesbehandler

Du skal ikke være bekymret for, at teknologien bliver taget fra dig, fordi du udvikler hudproblemer.  

Vi ønsker derimod at du oplyser os om det, så vi kan hjælpe DIG bedste muligt, men absolut også så vi kan blive klogere på de hudproblematikker du kan opleve.

Hudproblemerne er flere forskellige reaktioner, nogle allergiske og andre mere sår-relaterede. De fleste opdager det selv nogen tid efter de er startet med patientnær teknologi.

Hvis du oplever en reaktion på din hud, anbefales det at du tager din teknologi af og sætter den et andet sted på kroppen, for at give det område, hvor der er problemer ’fred’ så det kan hele. 

Samtidig skal du kontakte din behandler for at få hjælp til hvad der kan gøres for at forebygge at det sker igen det nye sted. Det er vigtigt at tage det i opløbet og ikke vente til det er blevet meget slemt. 

 

Din krop fortæller dig noget, som du skal reagere på

For at forbygge at hudproblemerne opstår er det vigtigt hele tiden af passe på og beskytte huden bedst muligt. 

Derfor er der også grundig oplæring i hvordan man forsigtigt fjerner plastre og hvordan man plejer huden indimellem at der skal sidde plastre fra teknologi.

Det er mange forskellige ’kemikalier’ i teknologierne, det kan bl.a. være i klisterstofferne på sensorer og infusionssæt, og konserveringsmidler i plastrene. 

Det er svært at sige at det er det ene eller det andet, derfor skal du gennem en periode hvor du undersøger hvad der er årsagen. Tal med din behandler om, hvordan du gør det. 

Nogle vil blive henvist til udredning for allergi på ’viden center for allergi klinikker’.

I diabetes ambulatorierne er man meget opmærksom på hudproblematikkerne. Der er vejledninger til hvordan det skal gribes an, men først skal du ses af en diabetesbehandler, som kan vurdere, ’hvilken’ vej man skal gå med netop din hudproblematik.

 

 

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.