Har levet med ICD'en i 15 år
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Vejen til IDC-enheden
Da Jens Stærmose-Madsen var sidst i 40’erne fik han lungebetændelse i tide og utide. Han kunne stadig cykle og være aktiv, så derfor kunne man ikke finde ud af, hvad der var galt – udover problemet med lungerne.
På et tidspunkt fastslog man dog, at det ikke var lungerne, der var problemet. I stedet fik han besked om, at han var hypokonder. "Den var svær at sluge", synes han. Der gik dog ikke mere end 14 dage, så blev han meget svimmel og henvendte sig på sygehuset. ”Og der faldt jeg om død - bum! - og så blev jeg genoplivet". Han blev efterfølgende sendt fra lokalsygehuset til Odense Sygehus. Der fandt man ud af, at han havde en hjertefejl. Han fik en ny hjerteklap – og derefter indopereret en ICD-enhed.
Endnu bedre med årene
Han er meget glad for ICD'en. Den har givet stød omkring 10 gange siden da. I løbet af årene har han fået udskiftet ICD-enheden fire gange, hvilket sker, når batteriet løber tør. Han synes dog, at ICD-enheden bliver bedre og bedre med årene.
Opdateret torsdag den 29. jun. 2023