Gå til indhold

Hvad er hjertesvigt?

I filmen her bliver der fortalt om, hvad hjertesvigt er og årsager hertil. Hjertelæge Pernille Buch fortæller også om symptomer og muligheder for behandling.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Symptomer

Hjertesvigt er ikke en sygdom i sig selv. Ordet hjertesvigt fortæller, at hjertet ikke kan pumpe nok iltmættet blod rundt i kroppen. Åndenød, ekstrem træthed, væskeophobning i kroppen og/eller trykken for og stikken i brystet er symptomer på hjertesvigt. Det er vigtigt at tale med din egen og få sikkerhed om diagnosen.

Slap hjertemuskel

Hjertesvigt, der skyldes en slap hjertemuskel, kaldes systolisk hjertesvigt. Den opstår, fordi hjertemusklen er blevet slap, og hjertet har svært ved at pumpe blod ud af hjertet og videre rundt i kredsløbet. Der er flere årsager til denne type hjertesvigt, men den vigtigste årsag er åreforkalkning. Åreforkalkning kan være arvelig, men udvikles oftest på grund af usund livsstil.

Fortykket og stiv hjertemuskel

Hjertesvigt, der skyldes en fortykket og stiv hjertemuskel, kaldes diastolisk hjertesvigt. Den gør, at hjertet mangler elasticitet og ikke kan rumme så meget blod. Der kan derfor ikke komme så meget blod ind i hjertet, som der skal. Fortykkelsen og stivheden kommer for eksempel af, at hjertet i årevis har skabt et højt blodtryk, eller fordi hjertet har brugt kræfter på at pumpe blodet ud igennem en snæver hjerteklap.