Ørevoks
OBS: Filmen har undertekster, du slår dem til ved at klikke på den lille firkant mærket "cc" i afspilleren og aktivere danske undertekster.
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Det er det vigtigt, at der ikke er ophobning af ørevoks i dine ører
Det er helt naturligt at have ørevoks i ørene. Nogle danner lidt og andre meget.
De fleste vil ikke mærke til det, da øret renser sig selv. Men hos nogle hober ørevoksen sig dog op i øregangen, og laver en hård prop, så lyden ikke kan komme forbi.
Når du skal til undersøgelse på audiologisk klinik, kan vi kun gennemføre vores undersøgelser af dig, hvis du ikke har ørevoks, og du vil derfor blive sendt hjem igen og få en ny tid, hvis du har ørevoks.
Vi ønsker selvfølgelig ikke, at den tid, der er sat af til undersøgelse, bliver spildt, da det forlænger ventetiden for alle. Vi har desværre ikke mulighed for at fjerne ørevoks her på afdelingen.
Det er ikke nok at rense ører med en vatpind. Tværtimod kan det gøre, at ørevoksen ophober sig.
Før undersøgelsen er det derfor vigtigt, at du kontakter din læge eller ørelæge. Man kan nemlig ikke altid selv vide, om ørerne er tilstoppede af voks.
Det kan være en god idé at blødgøre ørevoksen, inden man skal ha’ renset ører. Det kan du gøre med et middel, som fås på apoteket.
Du forebygger propper af voks ved at dryppe ørerne. Som høreapparatsbruger har du større risiko for at danne propper af voks.
Du kan lave en fast aftale hos din ørelæge for at få fjernet voks, så får du det optimale ud af dine høreapparater.
SÅ.. Husk at få renset ørene inden du møder til undersøgelsen, for ikke at komme her forgæves og blive sendt hjem igen. Det er jo spild af tid :)
Vi glæder os til at se dig på audiologisk afdeling.
Kilder
Fagmedarbejder Dorthe Øxbech Nielsen, Audiologiassistent
Opdateret mandag den 10. jul. 2023