Gå til indhold

Madlede og spisestress

Har du KOL og svært ved at spise lige så hurtigt som andre?
Det er vigtigt, at både personen med KOL og de pårørende er opmærksom på dette. Så kan man bedst hjælpe og støtte personen i at få spist nok, både hjemme og til fest.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Har du KOL og svært ved at spise lige så hurtigt som andre? 

Det er vigtigt, at både personen med KOL og de pårørende er opmærksom på dette. Så kan man bedst hjælpe og støtte personen i at få spist nok, både hjemme og til fest.

I videoen taler Sanne med diætisten om, at hun har svært ved at spise. Sannes mand har været lidt på nakken af hende for at få hende til at spise, men det har nærmest gjort det værre. Han gør det helt sikkert i den bedste mening, men Sanne føler, at det stresser mere end det gavner.
 

Ude til fester

Sanne fortæller, at det kan være svært til selskaber, hvor hun ikke har vejret til at spise hurtigt nok. Når Sanne bliver stresset mens hun spiser, kan hun føle, at hun næsten ikke kan synke maden. Sanne fortæller med tårer i øjnene, hvor ubehageligt det er for hende, at være til fest når hun ikke kan følge med i spisningen. Sanne føler, at hun forstyrrer under talerne når hun smugspiser. Men det bliver hun nødt til, hvis hun skal nå at få spist inden tallerkenen fjernes igen.
 

Vær opmærksom

Som pårørende er det meget vigtigt, at være opmærksom på disse udfordringer for personen med KOL. Ellers kan man risikere, at personen isolerer sig og siger nej til arrangementer.
 

Kilde

Fagmedarbejder Ketty Honoré, klinisk diætist