Gå til indhold

Kæbebevægelighed

I denne film vises 2 øvelser, der kan vedligeholde bevægeligheden i din kæbe.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Introduktion

Det er ikke ualmindeligt, at du kan opleve problemer med bevægeligheden i kæbeleddet i forbindelse med - eller efter strålebehandling, også kaldet trismus. Dette kan for eksempel give dig problemer med at åbne og lukke munden og dermed besvær med at tygge din mad.

Det er vigtigt, at du forebygger denne risiko, fordi det er meget vanskeligt at genopbygge bevægeligheden, hvis først den nedsættes.

Det vil være godt, hvis du gentager hver øvelse op til 10 gange og udfører øvelserne 2-3 gange dagligt.

Øvelse 1: Åbn munden alt det, du kan

Denne øvelse strækker musklerne i din kæbe. 

  • Åben munden alt det du kan

    Hold strækket i 10 sek.

    Hold pause i 10 sek.

    Gentag op til 10 gange

  • En anden øvelse du kan lave er at tage en stor bid af et æble.

Øvelse 2: Forskyd kæben fra side til side - og lav underbid

  • Bevæg underkæben fra side til side i et roligt tempo. Hold strækket i 5 sek. i hver side.

    Slap af

    Gentag bevægelsen op til 10 gange til hver side

  • Lav underbid. Hold strækket i 5 sek.

    Slap af

    Gentag op til 10 gange.

Generelt for begge øvelser

Oplever du problemer eller får du smerter, når du laver øvelserne, kan det være en god idé at tale med en ergoterapeut.

Tag eventuelt smertestillende medicin, inden du udfører øvelserne.

Se også: