Seksualitet og sygdom
Når du rammes af en kræftsygdom, påvirkes flere sider af dit liv. Sygdommen og behandlingen kan fylde meget i dagligdagen. Mange gange er parforholdet og seksualiteten blandt de områder, hvor denne nye livssituation, altså sygdommen sætter sit præg.
Mange mænd er ikke klar over, hvilke konsekvenser behandling af kræft kan få for deres sexliv. Derfor er det vigtigt - allerede inden behandlingen - at du informeres om konsekvenserne og mulighederne for at afhjælpe seksuelle problemer.
Det kan være vanskeligt at tale om
Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere, og de kan være svære at tale om, da emnet er intimt og forbundet med tabu. Når det er sagt, så er der i sundhedsvæsnet kommet langt mere åbenhed omkring emnet seksualitet, og da der er forskellige muligheder for hjælp, kan det være en god ide at overvinde din generthed og tale med din læge eller sygeplejerske om eventuelle problemer.
Hvis du har en partner, kan det give god mening at inviterer ham eller hende med til samtalen. På den måde bliver der åbnet op for at kunne tale om problemerne sammen. Det er forudsætningen for også at løse dem sammen.
Kræftbehandling og seksualitet
De hyppigst benyttede behandlingsformer ved kræft er medicinsk kræftbehandling, strålebehandling og kirurgi. Ofte gives behandlingerne i kombination. Den medicinske kræftbehandling påvirker dannelsen af mandligt kønshormon. Og det påvirker både din sexlyst og evnen til rejsning.
Strålebehandlingen mod underlivet kan påvirke muskler, blodårer og nervebaner – alle faktorer, som også påvirker din evne til rejsning. Desuden kan kirurgiske indgreb have skadet muskler og nerver, såvel som du kan have fået fjernet testikler, prostata eller måske endetarmen. Kræftbehandling kan derfor påvirke dit sexliv på mange måder.
Udsigterne til bedring afhænger af, hvad problemet skyldes. For nogle kan en kraftigere fysisk eller psykisk seksuel stimulering være en god hjælp. For andre kan medicinsk behandling med enten hormoner eller potensfremmende midler være løsningen. I visse tilfælde kan bækkenbundsøvelser hjælpe.
Påvirkningen af seksualitet er forskellig
Påvirkningen af samliv og seksualitet ved kræftsygdommen og kræftbehandling er meget forskellige fra person til person. Det afhænger dels af den specifikke sygdom, men også af parforholdet og seksualitetens rolle før sygdommens udbrud.
Også ved kræftformer der ikke har relation til bryster eller underlivet kan din seksualitet blive påvirket. Årsagerne til det er mange og forskelligartede og kan både være af fysisk, psykisk og social karakter.
Rejsningsforstyrrelser, inkontinens, føleforstyrrelser, træthed, ændret udseende, smerter, humørsvingninger, angst kan påvirke din seksualitet. Men det kan en ændret social position også. For eksempel kan dét, at du ikke længere kan passe dit job, påvirke din opfattelse af dig selv.
Seksualitet og parforhold
For nogle betyder fysiske symptomer, tanker eller bekymringer, at de ikke formår eller ikke har lyst til at pleje deres sexliv. Den syge undviger måske kropskontakt af frygt for at skuffe sin partner, mens partneren holder sig på afstand for ikke at lægge pres på den syge.
Andre vil dog fortsat finde sex som værende en kilde til glæde og bekræftelse. De retter deres fokus på den nærhed, de stadig kan have i deres forhold - frem for at fokusere på det, som var før sygdommen.
Kræftbehandling kan påvirke din fertilitet
Overvejer du at skulle have børn eller flere børn, skal du være opmærksom på, at kræftbehandling kan påvirke din fertilitet. Du kan blive tilbudt at få din sæd deponeret i en sædbank før behandlingen. Ønsker du mere viden om emnet, kan du forhøre dig om det, dér hvor din behandling skal foregå.
Få hjælp af din behandler eller andre eksperter
Er der noget, du gerne vil have svar på i forhold til din seksualitet, kan du altid prøve at henvende dig til din praktiserende læge. Eller hvis du er tilknyttet en afdeling på sygehuset, så prøv at spørge sygeplejersken eller lægen der. Kan de ikke svare dig på dit spørgsmål, kan de hjælpe dig med af finde én, der kan.
Det kan også være en god ide at søge information eller rådgivning hos den patientforening din sygdom vedrører.
