Kemoterapien
Helle fik tre forskellige former for kemoterapibehandlinger seks gange. Derefter fik hun et års biologisk behandling, som er en mild form for kemoterapi. Kemoterapien gav hende mange forskellige bivirkninger.
Bivirkningerne
Noget af kemoterapien gav hende meget kvalme, hvilket hun fik kvalmestillende medicin for. En anden af kemoterapierne påvirkede hendes knogler, så hun havde ondt i hele kroppen.
Inden hver behandling skulle hun tage prednisolon, som skulle mindske bivirkninger fra kemoterapien. Den gav hende de første par dage en fornemmelse af at have det dårligt samtidig med, at hun følte sig lidt ”småspeeded”.
Den biologiske behandling er hård for hjertets pumpeevne. Derfor skulle hun ofte scannes for at holde øje med hjertet.
Kroppens forandringer
Helle oplevede, at det ikke kun var kræftbehandlingen i sig selv, hun skulle forholde sig til, men alt det som skete med hendes krop: det at være skaldet og uden øjenvipper og øjenbryn, at være opsvulmet af prednisolonbehandlingen, have vand i kroppen, være forstoppet, have svamp i munden, sår i næsen osv.
Vær opmærksom på feber!
Hun fik at vide, at hun skulle være meget opmærksom på, om hun havde feber – særligt efter de første behandlinger. Hun skulle kontakte afdelingen med det samme, hvis hun fik feber over 38,5°C. En aften havde hun 39 °C. Hun ringede, og så kom der en bil og kørte hende til hospitalet.
Mindsk risikoen for infektioner!
Hun skulle desuden være opmærksom på at mindske risikoen for infektioner. Men hun var stædig. For eksempel tog hun på ølejr, selv om der var mange mennesker og dermed risiko for infektioner. Hun medbragte dog en stak spritservietter, så hun kunne tørre alt af. Derudover skulle hun også være opmærksom på, at hun ikke måtte lave ting, som kunne give infektioner, som for eksempel at klippe roser.
”Man går rundt og er lidt småbange og usikker. Man føler sig sådan lidt trykket og pakker sig lidt ind”
