Mad og kultur

Vi forbinder mad med ord som hygge, nærhed, fest, familietraditioner og madtraditioner ved højtider. Vi har derfor også mange minder og sociale bånd knyttet til mad og måltider.  

Mad indebærer meget andet end at putte mad i munden og få dækket det daglige behov for kalorier. Mad er også tæt knyttet til vaner, personlige præferencer, selvbestemmelse og kontrol over kroppen.  Vi forbinder mad med ord som hygge, nærhed, fest, familietraditioner og madtraditioner ved højtider. Vi har derfor også mange minder og sociale bånd knyttet til mad og måltider. 

Ud over madkulturen har vi også vores egen arbejdsfordeling i hjemmet i forhold til, hvem der står for madlavningen, om maden skal laves fra grunden, om den skal være fedtfattig eller uden kød.  Alt sammen noget, som vi forbinder med livskvalitet.

Mad og alvorlig sygdom

Noget helt andet kommer i spil, når vi får en alvorlig sygdom, og lige pludselig ikke kan overkomme det samme som hidtil. Spørger vi om hjælp, eller opfatter vi det som en falliterklæring ikke at kunne klare alting selv?

Vores krop ved alvorlig sygdom

Alvorlig sygdom berører også vores krop De fleste af os er vant til at kroppen fungerer, som vi forventer, og har kun oplevet den som en modstander i situationer, hvor vi måske har kæmpet med overvægt, haft fysiske små-skavanker eller noget andet ikke-livstruende.

Med en alvorlig sygdom får vi pludselig et andet udseende og en anden oplevelse af vores krop, hvor vi i langt højere grad må følge, hvad en dikterer i forhold til hvor meget vi kan bevæge os, hvor megen muskelstyrke og energi vi har – og ikke mindst om vi kan spise som tidligere.

Vant til selv at bestemme

Vi er vant til selv at kunne bestemme. Ikke siden vi var børn har andre kontrolleret, hvornår vi skulle spise, hvad vi skulle spise, hvor meget vi skulle spise. Og nogle har måske lært, at det var gode manerer at spise op. Alle de her ting bliver der vendt op og ned på, når vi bliver alvorligt syge.

Lige pludselig kan noget, som før var så enkelt og ligetil som at spise, blive en belastning og det at holde vægten blive en konstant kamp. Og lige pludselig kan noget som tidligere blev forbundet med stor nydelse og glæde blive forvandlet til noget ubehageligt og uoverkommeligt.

Du vil måske opleve, at din livskvalitet bliver taget fra dig, og du går glip af mange af de ting, som du tidligere holdt af. At spise bliver et projekt i sig selv og kan overskygge alt. I den situation kommer det til at handle om at finde på metoder og strategier til at spise.  

Hvad kan du selv gøre?

Der er nogle ting, som du selv kan gøre for at ændre på vaner omkring mad og måltider:

- Bevar det sociale aspekt ved at samles omkring maden. Hvis du ikke har lyst til at spise sammen med andre, kan du nøjes med at sidde med for selskabets skyld. Spis i stedet før eller efter fællesmåltidet. Ved at sidde med ved bordet mister du ikke denne kvalitet i dit liv.

- Skift roller i hjemmet – be´ din partner - eller en anden - om at lave mad, gøre rent mv. Det er bedre, at du bruger dine sparsomme kræfter på at have overskud til at spise og fastholde vægten frem for at lave husarbejde eller andet, du skal bruge energi på, hvor du kan risikerer at tabe dig.

- Spis færdiglavede retter, hvis du ikke har overskud eller ønsker at bruge tiden på madlavning – eller gerne vil undgå madlugten. Bed gæster om at medbringe mad til dig og familien i stedet for blomster. Vær ikke bange for bede om og tage imod andres hjælp, når du har brug for det!

- Forsøg at samarbejde med din krop og afpas dine aktiviteter i forhold til dit energiniveau.

- Glem den gamle regel om at spise op. Nu handler det blot om at spise det man kan og lade resten stå.