Vi skal ikke tage synet for givet
Desværre er det sådan, at alder og livsstil kan være årsag til nedsat syn hos næsten alle mennesker.
AMD er en øjensygdom, som rammer nethinden. Nethinden finder man bagerst i øjet. Nethinden består af de sanseceller, man bruger til at se med. AMD er den mest almindelige årsag til synstab og blindhed blandt ældre mennesker – og det er stort set kun mennesker over 60 år, der rammes af sygdommen.
AMD kaldes i folkemunde også alderspletter på nethinden eller forkalkninger på nethinden. Der findes to former for AMD: Tør AMD og våd AMD. Den tørre AMD er det tidlige stadie af sygdommen og skyldes affaldsstoffer, der ophobes under nethinden. Hvis sygdommen udvikler sig, kan der vokse blodkar ind i nethinden. Sker det, har man fået våd AMD. De nye blodkar er utætte, og der sker en udsivning af væske fra de nye blodkar ind i nethinden.
Mange faktorer spiller ind i udviklingen af AMD
- AMD kan være arveligt, men alder og livsstilsfaktorer som rygning og overvægt spiller også en rolle.
I de tidlige stadier af AMD vil man opleve, at synet bliver sløret. Man kan også opleve, at lige linjer bugter sig. For eksempel kan dørkarmen eller flagstangen opleves bølget. Hvis sygdommen udvikler sig til våd AMD, vil disse symptomer forværres. Man kan også risikere, at det skarpe syn bliver forringet eller helt forsvinder. Orienteringssynet vil derimod ofte være intakt.
Patienter med våd AMD fortæller for eksempel, at de oplever problemer med at læse eller genkende ansigter. Man kan også opleve problemer med at udføre helt almindelige hverdagsopgaver. Det kan være at lave mad eller gøre rent. Derimod kan man ofte sagtens finde rundt i eget hjem eller gå en tur, fordi orienteringssynet er intakt.
Undersøgelsen
Ved en lægeundersøgelse af dit syn vil man kunne finde ud af, om der er risiko for en øjensygdom. Ved mistanke om AMD bør man blive undersøgt hos en øjenlæge. Hos øjenlægen vil man få målt synet, og der laves en skanning af nethinden, som kan vise, om der er tegn på AMD.
Er der tegn på tør AMD, aftaler man kontrol hos øjenlægen. Har man derimod tegn på våd AMD, skal man henvises til øjenafdelingen på sygehuset.
På øjenafdelingen vil man undersøge, om der er tegn på våd AMD.
Man kigger efter nydannede blodkar. Man laver en skanning af nethinden. I nogle tilfælde vil der også blive lavet en kontrastundersøgelse. Her giver man kontrastvæske ind i et blodkar i armen. Herefter tager man billeder af nethinden.
Er der tegn på våd AMD, skal man behandles.
Tidlig opdagelse af øjensygdomme er vigtig, da tidlig behandling kan hjælpe til, at synstabet bliver mindre, og forhåbentlig også give et bedre behandlingsforløb og i sidste ende bedre livskvalitet.
Illustrationer er venligst udlånt af Øjenforeningen og udarbejdet af Liz Berry Østergaard.
