Kognitiv terapi lærte mig at analysere mine tanker

Begynder i kognitiv terapi 

Efter Idas anden depression, er hun så heldig at finde et sted, hvor hun kan få 24 lektioner af kognitiv terapi. Det er et intensivt forløb, hvor hun kommer én gang om ugen. 

Sådan forgik den kognitiv terapi

Den kognitive terapi indebar, at hun fik en opgave efter hver terapisession. Fra starten lærte hun at analysere sine tanker.

”Hver gang der kommer nogle negativ tanker, analyserer man dem og finder ud af: Hvad er det egentlig for en tanke? Hvad er sandsynligheden for, at den i virkeligheden er rigtig? Er det ikke mere, fordi man selv har nogle problemer med at tænke negative tanker om den måde, man selv opfører sig på?” 

Var hårdere mod sig selv end mod andre

Ida oplevede, at den kognitiv terapi hjalp hende rigtigt meget, fordi den lærte hende at se på sig selv med nye øjne.

”For mig var det rigtig godt, fordi jeg kunne se, at jeg – selvom jeg havde det godt – kunne være rigtig, rigtig hård ved mig selv. Ting, som jeg slet ikke syntes ville være et problem, hvis andre gjorde, ville være et problem, hvis jeg gjorde det.” 

Havde svært ved at acceptere egne fejl

Hun fandt blandt andet ud, at hun kunne blive meget vred på sig selv, hvis hun lavede fejl.

”Hvis jeg for eksempel lavede en fejl på mit arbejde, kunne jeg bruge flere dage på at være sur på mig selv over, at jeg kunne finde på at lave en fejl. Men var det en af mine kollegaer, der lavede en fejl, ville jeg jo ikke på den måde komme og skælde min kollega helt vildt ud og sige: ”Det der. Det er bare for dårligt”. Jeg ville sige: ”Nå ja, alle kan komme til at lave fejl”.” 

Det betød meget for mig at være perfekt

Det gik også op for Ida, at det betød utrolig meget for hende at være perfekt og hele tiden gøre det rigtigt. 

”Når jeg så ikke gjorde det rigtige, var jeg en rigtig hård dommer overfor mig selv. Der hjalp den kognitive terapi til at blive venligere mod mig selv.” 

Lærte at behandle mig selv, som jeg ville behandle andre

I stedet for hele tiden at dømme sig selv meget hårdt, lærte hun at behandle sig selv, som hun ville behandle andre. Og hun lærte, at hun ikke behøvede at være mere perfekt end alle andre. 

”Det sker jo helt ubevidst. Det er jo ikke noget, man tænker over – at man gør de ting. Det er jo nok noget, der er blevet grundlagt i én, at man er blevet utrolig selvkritisk. For mig var det utrolig godt at få de der kritiske tanker på afstand.”