Gå til indhold

Medicinsk behandling af psykisk sygdom

Medicinsk behandling af psykisk sygdom kan være en stor hjælp til at få det bedre. Vær dog opmærksom på at tage medicinen, som du har aftalt med din læge.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Et supplement til anden behandling

Medicin til behandling af psykiske sygdomme kaldes under et for psykofarmaka. Det er slet ikke noget nyt, at vi kan påvirke vores psyke ved at indtage forskellige præparater. Tænk bare på for eksempel alkohol eller andre rusmidler, som vi har kendt til i århundreder. 

I moderne psykiatri har vi mulighed for at behandle meget præcist med lægemidler, enten som eneste behandling eller som det oftest er tilfældet, som supplement til anden behandling.

Der kan for eksempel være tale om samtalebehandling individuelt eller i gruppe, psykoedukation, dvs. læren om sygdommen og hvordan man lever med den - samt forskellige former for støtte i nærmiljøet, altså uden for psykiatrien. 

Nogle gange er en indledende behandling med medicin en forudsætning for at komme sig så meget, at den øvrige behandling og støtte kan blive effektiv.

Medicinens virkning

Grundlæggende virker al psykofarmaka ved at påvirke nervesystemet på forskellige måder. Populært sagt kan medicinen enten fremme eller hæmme cellernes indbyrdes kommunikation. 

Derved kan den i mange tilfælde hjælpe til en normalisering af en eventuel uligevægt, der er opstået på grund af en psykisk sygdom.

Forskellige former for psykofarmaka

Der er som bekendt mange psykiske sygdomme og derfor mange forskellige psykofarmaka, og det kan være svært at overskue det store udbud. Medicinen kan dog deles op i hovedgrupper, og vi vil her prøve at nævne nogle af de mest anvendte:

  • Antidepressiv medicin
  • Stemningsstabiliserende medicin
  • Beroligende og angstdæmpende lægemidler

Antidepressiv medicin

Medicin mod depression, såkaldt antidepressiv medicin. Medicinen er med til lægge en dæmper på dine symptomer, så længe sygdommen står på. Ud over at behandle depression har denne medicin også vist sig meget effektiv mod en række angstlidelser som f.eks. panik angst, social forbi og OCD (altså tvangstanker og handlinger). 

Medicinen kunne også hedde medicin mod depression og angst.Medicin mod psykose kaldes for antipsykotisk medicin. Psykose er en tilstand, hvor hjernen overvældes af sanseindtryk, og hvor man har svært ved at skelne virkelighed fra fantasi. Til tider kan man også have forvrængede opfattelser af, hvad der sker omkring en. Her virker medicinen således, at hjernen bliver bedre i stand til at sortere de mange tanker og indtryk.

Stemningsstabiliserende medicin 

Nogle mennesker lider af voldsomme stemningsudsving. Det kaldte man tidligere manio-depressiv sygdom. I dag kalder vi det bipolar affektiv sindslidelse. Her har man perioder, hvor man er deprimeret, afløst af perioder, hvor det hele kører for hurtigt. Man sover dårligt og er hyperaktiv.

Det mest kendte præparat mod dette er Litium. Medicinen kan også anvendes til at forhindre gentagne depressioner, hvis man har tendens til det.

Beroligende og angstdæmpende lægemidler

Det er gammelkendte præparater som f.eks. Stesolid og Oxapax. De virker hurtigt og effektivt mod angst og søvnløshed. 

Man vænner sig dog hurtigt til medicinen, og mange udvikler en afhængighed, som er svær at komme ud af. Derfor vil vi meget nødigt anvende denne form for medicin i mere end nogle dage eller højest få uger, og aldrig som eneste behandling.

Psykofarmaka kan sjældent stå alene

Som tidligere nævnt kan psykofarmaka sjældent stå alene. Du må derfor tale med din behandler om, hvad der ellers skal gøres - eller hvad du selv kan gøre udover at tage medicinen.

Det er også vigtigt, at du tager medicinen regelmæssigt og i den dosering, du har aftalt med din læge - og ikke selv begynder at eksperimentere.

Medicin har bivirkninger

Medicin har bivirkninger. Dette gælder også psykofarmaka. Det er derfor ofte nødvendigt, at du sammen med din læge gennemgår de hyppigste bivirkninger for lige netop den medicin, du skal tage. Og hvad du skal gøre, hvis du oplever bivirkninger.

Typiske bivirkninger kan være vægtstigning, kvalme eller hovedpine. Din seksualitet kan også blive påvirket. 

Heldigvis er bivirkningerne ofte milde- eller går over efter nogen tid.

Det tager tid, før medicinen virker

Noget medicin skal have lang tid før den virker, det kan være helt normalt, at du ikke mærker en forbedring med det samme.

Hvor længe du skal tage medicin er ofte meget vanskeligt at afgøre ved starten af behandlingen. Det afhænger af din diagnose og dine symptomer. Ligesom ved nogle kropslige sygdomme har nogle brug for medicinen hele livet, andre skal tage medicinen i nogle måneder eller år, og atter andre kan have medicinen stående og tage den ind i mellem ved behov. 

Ophør med medicin kræver udtrapning

Når du skal holde op med at tage medicinen, er det ofte nødvendigt at trappe langsomt ud, da kroppen skal have tid til at vænne sig til at være uden.

Du skal også være opmærksom på, at hvis du får psykofarmaka, skal du tage hensyn til det under visse omstændigheder. Det gælder for eksempel, hvis du er eller planlægger at blive gravid - eller ammer. Eller hvis du kører bil eller betjener maskiner. 

Ligeledes kan medicinen have en utilsigtet effekt, hvis du ryger, drikker alkohol eller i det hele taget får andre form for medicin.

Tal med din læge om, hvor længe du skal tage medicinen, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til netop den medicin, du tager.

 

Her kan du finde mere information om psykofarmaka

Søg mere information hos Psykiatrifonden her >>

Søg mere information hos Depressionsforeningen >>