Gå til indhold

Været overordnet glad for den medicinske behandling

Rico Jacobsen har kæmpet med misbrug, angst og depression i mange år. I dag er han kommet ud af sit misbrug og sin depression. En del af behandlingen har bestået af medicin, som han overordnet har været glad for. 
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Fået mange forskellige præparater

Rico har været indlagt på både psykiatrisk skadeskue og psykiatriske hospitaler. Han har også været i både individuel terapi og gruppeterapi. Og han har fået mange forskellige medicinske præparater 

Det der har været særligt godt for mig ved medicinen har været, at den har kunne dæmpe alle de anfald med sorg, angst, vrede og sådan nogle ting.” 

Bivirkninger ved medicinen

De eneste bivirkninger, som Rico har oplevet med den medicin, som han har fået har været store vægtøgninger på grund af en øget appetit. 

Men jeg har også tendens til misbrug, og når min appetit blev øget har jeg også misbrugt mad og søgt trøst i det. Så det har været en kombination af medicinen og en defekt hos mig, hvis man kan sige det sådan.” 

Glad for medicinen

Vægtøgningen er de eneste bivirkninger, han har oplevet ved medicinen. 

Jeg har faktisk været overordnet glad for den medicin, jeg har fået, fordi det har kunne holde tingene i ro. Det har ikke løst mine problemer, men det har kunnet holde tingene nok i ro til, at jeg har kunnet holde ud at være til stede her i livet.” 

Var ikke åben for medicin i starten

Rico var ikke åben over for medicinen til at starte med. Han fik blot ordineret noget medicin af en psy-kiater på et tidspunkt og fik besked på at tage dem. 

Jeg syntes, at det var mega skræmmende det der med, at man skulle have nogle piller, for at kunne fungere. Jeg var rigtig, rigtig bange for det, fordi jeg kendte ikke så meget til det.” 

Ser medicinen som en livsnødvendig krykke

Som årene er gået, har han erkendt, at medicinen har været en livsnødvendig krykke.

Jeg har ikke kunnet klaret mig uden at have den der at støtte mig op af i perioder, fordi krigen har været så voldsom inde i mit hoved.

Ikke medicin længere end højst nødvendigt

Han har igennem årene kæmpet meget imod medicinen – og ikke ønsket at tage den længere end højst nødvendigt. Men han har også indset, at det er nødvendigt at trappe ud af medicinen i samarbejde med sin behandler.

Jeg har kæmpet rigtig mange år med hele tiden at være på det og føle, at det kører godt, og så stoppe op, fordi man skal ikke tage mere medicin end højest nødvendigt. Det er meget bedre at konsultere med sin psykiater, fandt jeg ud af, og trappe ud stille og roligt.”