Gå til indhold

Har ikke altid selv troet på, at jeg kunne få det bedre

Rico Jacobsen har kæmpet med misbrug, angst og depression i mange år. I dag har han det godt, men han har ikke altid selv troet på, at han kunne fået det bedre. Det har været en lang proces. 
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Livet har perioder ikke haft nogen mening

Der har været en del sorte perioder i Ricos liv, hvor livet ikke har haft nogen mening – og hvor der ikke har været noget håb. 

Jeg har ikke altid selv troet på, at jeg kunne få det bedre. Der har ikke været nogen mening. Selv da jeg var sammen med min kone og havde forudsætningerne for at kunne begynde at få et bedre liv, har jeg selv haft nemt ved at miste modet og troen på, at det har kunne lade sig gøre.” 

Vigtigt at der er nogen, som bevarer troen

Det har derfor været vigtigt for ham at omgive sig med mennesker, som kan bevare troen for ham, når han selv har mistet den. 

Det har været altafgørende for mig, at have nogle – jeg plejer at kalde dem for ”ankre” - der kan holde mig fast. Så uanset hvor langt jeg driver, så har jeg nogle holdepunkter.” 

Andre kan give ham troen tilbage

Når andre har støttet ham gennem en periode, har de kunnet give ham troen tilbage på, at det en dag ville lykkes at få det bedre. Og det er troen på ham selv, der har drevet ham fremad og har båret hans motivation.

Det er jo meget også den tro på mig selv, der gør, at jeg er i stand til at gøre de her forskellige ting med at holde mine foredrag eller andet

En lang proces mod bedring

I dag har Rico nok selvtillid til at vide, at han kan tilbyde folk noget. Men det har været en lang proces.

Det har været en lang proces, hvor det lige så stille har skullet gives videre til mig. De har været nødt til at bære faklen i perioder. Fordi det har jeg ikke været stærk nok til.”