Gå til indhold

Hvordan kan du hjælpe dig selv?

Der er en hel række ting, som du selv kan gøre for at få det bedre. Det kan være udfordrende, men det har stor betydning for dit sygdomsforløb.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Meget du selv kan gøre

Der er meget du selv kan gøre, hvis du er ramt af psykisk sygdom. Det kan være vanskeligt at komme i gang, men det, du gør, har stor betydning for, hvordan du klarer dig. 

Psykisk sygdom er ikke det samme som kronisk sygdom. Du kan komme ud på den anden side og komme til at leve et godt liv. 

Individuelt hvad der virker

Det er individuelt, hvad der virker bedst, men for de flestes vedkommende gælder det, at selvom det kan være svært, er det vigtigt at prøve at holde fast i troen på, at du får det bedre. 

Prøv at holde fast i troen på dine drømme og dine fremtidsplaner! Opsøg viden om din sygdom, så du lærer både den og dine symptomer at kende. 

Henad vejen lærer du, hvordan du bedst håndterer dine udfordringer, hvordan du kan leve med din sygdom og dine begrænsninger, og hvordan du med tiden kan få det bedre.

Struktur på hverdagen

Det er vigtigt, at du tager hensyn til din tilstand og anerkender, at du ikke magter det samme, som du plejer i stedet for at bebrejde dig selv det. Men samtidig kan du også udfordre dig selv i det små. Prøv dig frem og skub lidt til dine grænser over tid. 

Det er især vigtigt at få struktur på din hverdag og en fornuftig døgnrytme. Mange har glæde af at planlægge deres dag på forhånd, så de er forberedte på, hvordan den ser ud. 

Ting der kan hjælpe dig i hverdagen

  • Læg mærke til hvilke aktiviteter, der påvirker din energi og dit humør i positiv retning. Og prioritér den form for aktiviteter frem for dem, der trækker energien ud af dig. 
  • Prøv at sørge for, at hele din dag ikke går med sure pligter.
  • Fokusér på det, du får gjort – frem for det, du ikke får gjort. 
  • Hvis det er muligt, kan det være en god idé at dele større opgaver op i mindre dele og sørge for at holde pauser imellem.
  • Vær ikke bange for at bede andre om hjælp, hvis der er opgaver, der virker uoverskuelige. 
  • Det er vigtigt, at du minimerer din følelse af stress.
  • Se om du kan finde en fast søvnrytme.
  • Spis regelmæssigt og husk at komme udenfor i dagslyset.
  • Motion er gavnligt for dit psykiske velbefindende, så det er rigtig godt, hvis du kan gå, cykle eller løbe en tur. 
  • Mærk i det hele taget efter, hvad der hjælper dig. Det kan være motion, meditation, yoga, spille musik eller noget andet.

Stop op og udfordre din tanker!

Hvis dine tanker har en tendens til at kredse om alt det negative i dit liv, kan det være godt at udfordre tankerne og finde frem til mere realistiske og hjælpsomme tanker. 

At stoppe op og udfordre dine tanker kan være svært, hvis det er uvant. Men det er noget, som du kan lære – måske ved professionel hjælp hos en psykiater, psykolog, sygeplejerske eller anden sundhedsprofessionel. 

Undgå at isolere dig!

Det er også vigtigt, at du ikke isolerer dig. Det kan gøre, at du får det endnu værre. Forsøg i stedet at komme ud, besøg venner og familie. 

Mange har glæde af at være åbne omkring deres sygdom og dermed være med til at nedbryde tabu. Men mange har det også svært med at være åbne. 

Du må mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Fordelen ved at være åben er, at du kan fortælle andre, hvordan du gerne vil have de opfører sig overfor dig. Dermed får de en forståelse for, hvorfor du måske nogle gange opfører dig anderledes end flertallet. 

Du kan også med fordel opsøge andre mennesker, der står i en situation, der minder om din. Nogle gange er det rart at tale med andre, der lige præcis ved, hvordan du har det – fordi de lever med de samme symptomer fra sygdommen som dig.

Opsøg hjælp ved behov!

Og sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du opsøger behandling, når du har brug for det.

Vær selv opmærksom på, hvis du får det værre. Hvis du for eksempel har været rask i en periode, skal du være opmærksom på tegn på tilbagefald. I den situation skal du hurtigst muligt henvende dig til din læge eller den behandler, som følger dig. Jo hurtigere du kommer i behandling, jo hurtigere kan du få hjælp til at få det bedre igen.

 

Her kan du få råd og vejledning omkring selvmordstanker

Find den psykiatriske akutmodtagelse, der er tættest på dig på her >>

Bor du i Region Sjælland kan du få hjælp her >>

Søg hjælp hos Livslinien her >>

Søg hjælp hos Starlinjen her >>

Søg hjælp hos Sjælesorg på nettet her >>

Søg hjælp hos Psykiatrifonden her >>

Søg mere information hos Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende her >>