I dag tager jeg ikke længere medicin
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Havde stor tiltro til lægerne
Bokja har haft stor tiltro til lægerne og psykiaterne vurdering af hendes tilstand. Hun fik diagnosen ADHD på et tidspunkt, og hun troede, at hun skulle have medicin for denne diagnose resten af sit liv.
Medicin og bivirkninger
Hun har fået mange forskellige former for medicin, som hun fik voldsomme bivirkninger af. Og hun oplever ikke, at de havde nogen positiv virkning.
”Det gik rigtig meget ud over søvnen, jeg blev tør i munden og jeg havde også voldsom hovedpine. Jeg synes, at der var en hel del af medicinens bivirkninger, som jeg ikke synes var godt.”
Hun mener, at noget af den medicin har været skyld i, at hun fik en voldsom depression, fordi hun ikke kunne tåle den. Hun har dog også prøvet at få antidepressiv medicin, som hun mener, hjalp hende.
Medicinfri i dag
I dag er hun medicinfri, hvilket hun mener i høj grad skyldes den gode effekt af sport og motion:
”For fem år siden blev jeg medicinfri fra det hele. Alt det her sport og motion har gjort, at jeg har fået det rigtig godt, og det er den vej jeg skal gå i stedet for al den medicin, som giver mig så mange bivirkninger.”
ADHD: er en lidelse med symptomerne: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Man behøver ikke at have symptomer inden for alle de nævnte områder. ADHD er en forkortelse af: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder.
Opdateret mandag den 22. maj 2023