Min vej tilbage til hverdagen

En tro på at det ville blive bedre

Ida har altid selv haft en tro på, at hun nok skulle få det bedre. Og så har hun altid haft nogle i sine omgivelser, der støttede hende i denne tro.

”Jeg har nok altid følt at til trods for de her perioder med depression, skulle jeg nok finde en vej ud. Jeg har nok også altid haft andre omkring mig, der troede på mig.”

Min far har altid støttet mig 

Uanset hvor dårlig hun har haft det, har hendes far for eksempel altid støttet hende.

”Lige meget hvor dårligt jeg har haft det, har min far for eksempel altid vidst, at: ”Ja ja, du skal nok få det godt igen. Det er bare en periode”. 

Andres tro og støtte giver styrke

Det, at hun altid har haft nogen omkring sig, der troede på, at hun skulle blive rask igen, har hjulpet hende meget.

”Det gør jo, at man kan have den styrke og sige, at det her kan jeg godt, for jeg er ikke alene om det. Jeg tror, at hvis jeg havde været fuldstændig alene og ikke have haft venner og familie, der havde støttet mig, havde det nok været svært at sige sådan.” 

Min familie passede mig derhjemme

Under en af hendes sygdomsperioder ønskede både hendes læge og psykiater at indlægge hende. De syntes, at hun var for syg til at være derhjemme, fordi selvmordstankerne var så kraftige, at de var bange for, at hun ville begå selvmord. I den situation valgte hendes familie at støtte op omkring hende. 

”De sørgede for, at der var en hos mig hele tiden, så jeg ikke skulle være indlagt. Det var jo super dejligt, fordi da jeg fik det godt igen, følte jeg ikke, at jeg havde mistet kontakten til mine børn. Jeg kunne være med til de ting jeg kunne omkring børnene. Børnene så mig, og der var åbenhed omkring, at jeg var syg, men at jeg nok skulle få det godt igen.” 

Godt for mig at undgå indlæggelse

Ida var glad for, at hun kunne undgå indlæggelse, fordi hun på den måde kunne blive i vante omgivelser og i en velkendt hverdag. 

”Jeg tror, at det har været godt for alle parter, fordi når først man er indlagt, bliver man cuttet helt væk fra den hverdag, man har. Vejen tilbage til hverdagen bliver længere, end hvis man har mulighed for, at der er nogen, der kan hjælpe én imens, man stadig er derhjemme.” 

Min familie sørgede for, at jeg kom ud

Når hun har været syg, har hendes familie også gået meget op i, at hun ikke måtte sidde derhjemme og isolere sig. 

”Min familie har gået meget op i, at jeg ikke bare skulle sidde derhjemme. Vi har altid gået mange ture, fordi det hjælper det der med at komme ud i naturen. Jeg har i hvert fald oplevet, at det er vigtigt, at man holder fast i sit sociale liv, sådan så vejen tilbage ikke bliver for lang.”

Gåture i naturen hjælper

Det hjælper også for hende at være ude i naturen, når hun er syg.

”Det hjælper at komme ud i naturen. Det har altid virket meget beroligende. Når jeg har en depression, bliver jeg meget stresset af at være inde i en by. Hvis man så kommer ud i skoven og går en tur, falder sanserne mere til ro.” 

Vigtigt at vide at arbejde og hverdag venter på dig

Når Ida har haft en sygdomsperiode, er det vigtigt for hende at vide, at arbejdet venter på hende. Og hun sørger for at komme hurtigst muligt tilbage til hverdagen.

”De gange jeg har været syg, hvor jeg har haft et arbejde, har jeg altid sørget for at komme hurtigt tilbage på arbejdet for at mærke, at hverdagen er der stadigvæk. Den venter på mig, indtil jeg er klar til det.”