Sårbarheden vil altid være en del af mig

Det tog et år

Der gik et år, før Mette følte hun kunne tilbyde noget udover at passe på sig selv. Det vigtigste for hende på det tidspunkt i sygdomsforløbet var, at hun kunne være der mest muligt for sin familie. For hun ville ikke have at børnene led for meget under det.

Det betød at alt andet som job, fritidsinteresser, invitationer til venners fødselsdage og fester lå langt nede i prioriteringen. 

Sårbarheden vil altid være der

Efter et års tid, begyndte hun at få overskud til at prioritere andet også. I dag har hun det bedre. Hun vil ikke beskrive sig selv som rask. Hun tror også, at sygdommen altid vil være en del af hende.

”For det første er det en erfaring man gør sig. Man lærer noget om sig selv. Jeg tror også, at der vil ligge en sårbarhed i mig, som jeg skal være mere opmærksom på end før.” 

På vej mod at blive rask

Hun er på vej mod at blive rask, for nu kan hun nogle ting, som hun ikke kunne, da hun var syg. Hun kan stå ud af sengen, tage sig et bad, være med til at lægge madplaner og være der for børnene og lave lektier med dem.

Ting man tager for givet, men som er en kæmpesejr for hende at kunne deltage i igen. Men det betyder ikke, at hun ikke stadigvæk kan blive overvældet. Hun ved, at hun ikke skal presse sig selv for meget og lave for mange planer. Hun har fortsat brug for meget ro.

”Jeg kan stadig godt vågne op og have hjertebanken og rysten indeni, fordi dagen virker for uoverskuelig. Jeg har da lettere ved at komme igennem dagen nu, men det har også taget lang tid.”