Brugte alkoholen som medicin

Troede at alkohol var lykken

Det tog kun Rico en enkelt bytur, da han var 15 år, at bliver overbevist om at lykken lå i alkoholen:

”Jeg fandt ud af, at ved hjælp af alkoholen var jeg overbevist om, at jeg lige pludselig var i stand til at føle igen. Når jeg blev fuld kunne jeg føle glæde. Jeg kunne føle, at jeg var en del af et fællesskab – en del af livet.” 

Har arvet min fars misbrugsgen

Ricos far var misbruger, og Rico mener, at han har arvet sin fars misbrugsgen, fordi han ikke kan gå ud og drikke 10 øl som andre, stoppe op og gå hjem.

”Jeg har arvet min fars misbrugsgen på en eller anden måde (…). Jeg drak konsekvent til jeg segnede, og blev ved med hele tiden at prøve at drikke mere og mere.”

En spiral af indlæggelser

Han misbrug indebar, at han røg ind og ud af indlæggelser, røg til udpumpning, overvågninger og overnatninger. Han blev også samlet op fra bænke i parker, hvor han var faldet om efter byture. Hele den periode i hans liv endte i en spiral af øget misbrug og indlæggelser.  

Lykken varede kort

Rico oplevede at misbruget var svært, fordi lykkerusen kun varede kort:

”Jeg fik denne her lykkerus, når rusen stod på. Men det var altid forsvundet næste morgen, når jeg vågnede op - plus mine problemer var meget, meget værre lige pludselig, fordi alkoholen gik ind og forværrede de depressive symptomer, jeg havde.” 

Skruen uden ende

Hans misbrug eskalerede, for når han var ædru fik han det dårligt, så han blev nødt til at drikke mere og mere. Det var skruen uden ende. Samtidig oplevede han, hvordan hans misbrug påvirkede hans mor og lillebror.

”Jeg så jo også, hvordan jeg påvirkede dem ved hele tiden at komme hjem fuld, højtråbende og det ene og det andet. Jeg fik utrolig dårlig samvittighed over hele tiden at udsætte dem for det. Så det hele blev bare værre og værre.”