Hvad er panikangst?
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Symptomer på panikangst
Når du bliver udsat for en reel fare, går dit alarmsystem i gang, og du oplever angst. Mennesker med panikangst oplever, at alarmsystemet går i gang uden, at der er tale om en reel trussel.
Angsten kommer til udtryk ved:
- Hurtig vejrtrækning
- Koldsved
- Rysten
- Åndenød
- Hurtig hjertebanken
- En følelse af at være omtåget
- En prikkende fornemmelse i hænder og fødder
Panikangst er ikke farligt
Angsten kan komme ud af det blå, eller der kan være noget i den situation, som du befinder dig i, der sætter dit alarmsystem i gang - selvom der ikke er fare på færde.
Det kan være meget skræmmende at opleve, og du kan være bekymret for, at de ubehagelige kropslige symptomer fører til, at du mister kontrollen over dig selv, bliver sindssyg eller dør af hjertestop.
Men du behøver ikke blive bange for dit liv og helbred: panikangst er meget ubehageligt - men helt ufarligt! Lige meget hvad du gør, vil symptomerne gå væk igen.
Metoder, der kan mindske angsten
Der er dog nogle metoder, du kan anvende for at få anfaldet hurtigere overstået eller mindske angsten.
Det kan være en god idé at øve metoderne på et tidspunkt, hvor du ikke er angst. Jo mere du øver dig jo nemmere vil det være for dig at bruge øvelserne, når angsten kommer.
Her kan du få råd og vejledning omkring selvmordstanker
Find den psykiatriske akutmodtagelse, der er tættest på dig på her >>
Bor du i Region Sjælland kan du få hjælp her >>
Søg hjælp hos Livslinien her >>
Søg hjælp hos Starlinjen her >>
Søg hjælp hos Sjælesorg på nettet her >>
Søg hjælp hos Psykiatrifonden her >>
Søg mere information hos Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende her >>
Emneord
Opdateret fredag den 11. okt. 2024