Troede, at jeg ville falde død om

Angsten kan komme ud af det blå

For Rico kan angsten komme ud af det blå. Han beskriver angsten som det øjeblik, hvor hele ens krop fysisk reagerer som om, at den er i alarmberedskab. 

”Det er som om, der lige pludselig sker en eller anden ulykke omkring én. Det der komplette alarmberedskab, som kroppen går i med, at man kan begynde at få uro. Jeg sitrede helt sindssygt og kunne sidde og trippe med hænder og fødder og begynde at hyperventilere.” 

Følelsen af at være ved at falde død om

Hans angstanfald var kendetegnet af, at han havde følelsen af, at han var ved at falde død om. 

”Lige i det øjeblik overbeviste mit hoved mig om, at jeg var ved at falde død om. Så jeg kunne simpelthen ikke få luft ned til maven og trak vejret mindre og mindre i så stor en grad, at jeg har været ved at besvime af det.” 

Kan ikke tænke rationelt i situation

Rico beskriver det som, at hele kroppen, der reagerer fuldtsændig panisk på en situation, der ikke er der. 

”Men det kan du ikke forstå på det tidspunkt. Der er ikke noget at være bange for. Du sidder her ved din familie. Hovedet fortæller dig bare: ”Nu sker der et eller andet!” - og så reagerer den efterfølgende, og du kan ikke se noget rationelt eller logisk, som du sidder i situationen.” 

Ikke andet at gøre end stå det igennem

Han har erfaret, at når man står i situation, er der ikke andet at gøre end stå den igennem på bedste vis. Bagefter kan man så prøve at finde ud af, om der er noget, der har ført op til at anfaldet kom. Men det fandt han først ud af efter nogle år. Når han mærkede, at der var et angstanfald på vej, trak han sig ind i et rum for sig selv.

”Jeg har siddet hos mine forældre på et tidspunkt og så lige pludselig begyndte benet at trippe, jeg begyndte at sidde uroligt, tankerne kørte med hundrede kilometer i timen, og jeg begyndte at få hjertebanken. Så trak jeg mig ind i deres soveværelse, hvor jeg sad alene. Højest med min ekskone på det tidspunkt ved siden af mig, og så skulle vi egentlig bare sidde sammen og være i det.” 

Andre kan støtte ved at berolige

Rico oplever, at det hjælper at have en siddende ved siden af sig, som blot siger: ”Husk nu bare at trække vejret” – men ellers ikke tale, for den som har angstanfaldet kan alligevel ikke forholde sig til det, fordi han eller hun er helt opslugt af angsten. 

”Men det der: ”Træk nu vejret. Rolig” - og så bare en hånd på ryggen: ”Det går over. Det går over”. Det har hjulpet mig rigtig meget at have den der bekræftelse i, at det er noget, kun du oplever. Der sker ikke noget. Der er ikke nogen fare på færde.”