Da Mette havde det dårligst
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Mette lå i soveværelset i hele dagen
Da Mette havde det dårligst, kunne hun ligge og græde i soveværelset hele dagen. Hun sov rigtig meget, og han så hende næsten ikke. Han var meget bekymret, nervøs og bange.
”Jeg vil som mand gerne hjælpe hende, men det kunne jeg bare på ingen måde (…) Der har været nogle gange, hvor jeg faktisk har været så bange for, om Mette kunne finde på at gøre noget, at jeg var bange for at tage på arbejde, fordi hun havde det så skidt.”
Nogle gange ringede han til Mettes mor og bad hende om komme forbi i løbet af dagen og se til Mette.
Hans arbejdsplads kendte til situationen
Et par gange har han været nødt til at melde sig syg, fordi han ikke turde tage hjemmefra. Hans arbejdsplads kendte godt deres situation, fordi han havde fortalt dem om det. Og det har vist sig at være en stor hjælp for ham:
”Det har været en utrolig stor hjælp for mig, at de har fået det at vide. Det giver bare en større forståelse, og så kan jeg siger: ”Lige i denne her periode, der er det rigtig svært derhjemme. Hvis jeg ikke har så meget overskud, er det derfor, og så har det ikke noget med jer som kollegaer at gøre”.
Emneord
Opdateret tirsdag den 15. aug. 2023