En sygdom man kan komme sig af

Et tabu i samfundet omkring svær depression

Ida oplever, at der ligger et tabu i vores samfund om, at hvis du har haft en svær depression, har du en personlighed, der er depressiv. Det mener hun dog ikke, at hun har.

”Det mener jeg ikke, jeg har. Jeg har nogle nedture, men de nedture går ikke ind og påvirker den hverdag, jeg ellers har. Det, tror jeg, er vigtigt, at man ved. Så er der heller ikke et samfund, der stigmatiserer dem, der for eksempel har haft depression.” 

Et liv efter depressionen

Hun påpeger desuden, at der jo også er et liv efter depressionen.

”Der er jo et liv efter depressionen. Der er også flere som mig, der har nogle nedture, men som klarer deres liv fint bagefter.”

På trods af åbenhed hænger forestillingen ved

Ida synes, at der megen åbenhed i samfundet omkring psykisk sygdom for tiden. Og der er en masse mennesker, der fortæller om, at de også har lidt af forskellige psykiske problemer. Men hun synes, at forestillingen om, at man har en depressiv personlighed, hvis man har haft en svær depression, hænger ved.

”Den hænger alligevel stadigvæk ved - især, når man har haft en svær depression og har været indlagt. Så er det ligesom om, at man får et stempel i panden af, at så vil man altid være lidt svagere.”

Fejler man en fysisk sygdom, tror lægen, at det er noget psykisk

Hun oplever, at forestillingen også hænger ved, hvis man henvender sig til en specialist inden for et helt andet felt. Hvis man så fortæller specialisten, at man har været indlagt med en depression, tror de straks, at det skyldes noget psykisk. 

”Jeg havde for eksempel slået min ryg. Der får jeg straks tilbage, om det ikke var noget psykisk? Men det var det jo ikke. Det var jo en skade på min ryg. Der tror jeg generelt, at den ligger der bare.” 

Åbenhed eller ej

Ida kan godt opleve, at det kan være svært at vurdere, om man tør være åben omkring sin sygdom eller ej.

”Hvis man gerne vil være åben, hvem tør jeg så åbne mig overfor? Hvilke konsekvenser vil det give?” 

Andre kan have svært ved at acceptere, at man er rask

Hun har oplevet, at personer, der har kendt hende, mens hun var syg, kan have svært ved at acceptere, at hun nu er en person, der godt kan tage ansvar for sit liv og godt kan klare et job, en uddannelse mv.

”Der skal man ligesom bruge endnu mere energi på at vise, at man godt kan. Det er rigtig irriterende. Det ville være dejligt, hvis andre ligesom kunne acceptere, at det er en sygdom, man godt kan komme sig fra.”