Engang kopierede jeg blot andres følelser
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Havde svært ved følelser som barn
Allerede som barn havde Johnny svært ved følelser.
”Jeg kunne ikke rigtig mærke det samme, som man skulle. Det er først noget, jeg har fundet ud af senere i livet.”
Kopierede andres følelser
Da han var barn, kopierede han blot andres reaktioner.
”I stedet for at jeg rent faktisk kunne føle situationen, kopierede jeg bare, hvis jeg kunne se, at der var nogen, der blev ked af det i en situation. Det var lige meget hvad. Jeg gjorde bare det samme. På den måde lærte jeg at reagere på situationer.”
Troede det var normalt at kopiere andres følelser
Lige ind til Johnny var 18 år, troede ham, at det var helt normalt at kopiere andres følelser. Det var først, da han tilfældigvis mødte én, som havde erfaringen inden for psykiatrien, at han fik korrigeret den opfattelse.
”Jeg troede, at det var det, der var normalt. Det var jeg faktisk sikker på. Det var først, da jeg blev omkring 18, jeg fandt ud af, at det ikke var sådan, det skulle være. Jeg snakkede med én, der havde erfaring indenfor psykiatrien, som sagde til mig, at sådan skulle det ikke være. Man skulle selv føle det.”
Har ikke kunnet føle glæde siden han var ti
Han kunne ikke føle glæde, siden han var 10 år.
”Der forsvandt det fuldstændigt. Jeg kunne heller ikke blive ked af det. Jeg blev depressiv i stedet for. Jeg blev egentlig ikke ked af det. Jeg havde det bare rigtig svært indeni. Tankerne inde i hovedet kørte rigtig hurtigt. Jeg havde tankemylder.”
Forsøgte at udtænke alle situationer
Johnny kunne ikke stoppe med at tænke over alle situationer.
”Jeg blev nødt til at regne dem ud, fordi jeg jo ikke kunne føle situationen. Alle situationer regnede jeg ud på forhånd, så jeg var forberedt.”
Scannede ethvert rum med mennesker
Når han kom ind i et rum, skannede han hele rummet, menneskerne, dannede indtryk, og så hvordan de reagerede.
”Jeg lagde rigtig meget mærke til kropssprog for at være sikker på, hvad de var for nogle. Jeg lærte generelt bare alt kropssprog og studerede det meget. Når man ikke kan føle det, finder man nogle andre måder at få det til at virke på.”
Det betød også, at han om natten kun sov nogle få timer, fordi han lå og tænkte på alt og alle de tænkelige situationer, han kunne komme ud for.
Emneord
Opdateret torsdag den 17. aug. 2023