Så på de andres liv udefra
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Kunne ikke føle noget
Noget af det som var svært for Rico ved depressionen var, at han ikke følte sig som en del af fællesskabet.
”Man sidder med ens venner, men ens familie, de der ting - der kan give én mod på livet, give én glæde, noget benzin på tanken – men de forsvandt ud af mit liv på det tidspunkt. Jeg kunne ikke føle noget ved at agere med andre mennesker.”
Følte sig unormal
Han følte sig ude af stand til at høre til og følte sig unormal.
”Jeg har haft rigtig meget følelsen af at kunne se folk udefra være lykkelige og leve det her almene liv uden at kunne føle at være en del af det og føle, at man næsten kan røre ved det, men man når aldrig nogensinde derhen.”
Nødt til at spille skuespil
Rico følte sig fanget i den tilstand, og var overbevist om, at han var nødt til at spille skuespil og lade som om, han tog del i livet.
”Jeg var nødt til at spille skuespil og lades som om, at jeg var en del af det der almene liv uden nogensinde at have noget tilhørsforhold til det og kunne føle, at man hørte til. Det er først igennem de seneste par år, at jeg er begyndt at kunne opnå det og føle, at jeg er en del af det helt almene liv.”
Emneord
Opdateret fredag den 18. aug. 2023