Øvelse 2: "Anker til nutiden"
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Brug dine sanser som værktøj
På samme måde som et anker hjælper et skib med at holde en placering, kan du have brug for ting, der kan hjælpe dig til at holde dig fast - altså forankre dig - i nutiden.
I øvelsen bruger du dine sanser som værktøj for at holde din opmærksomhed i nuet.
Du skal bruge dine sanser til at finde ting i dine omgivelser, som minder dig om, at du er i nutiden og at faren er ovre.
Sådan laver du øvelsen
- Første skridt i øvelsen er, at du undersøger dit hjem ved at bruge dine sanser.
- Gennemgå alle rummene i dit hjem og koncentrér dig om de forskellige ting, du ser, lydene du hører, duftene du lugter, dét du kan smage på, og ting du kan røre ved!
- Bagefter skal du finde noget i hvert rum, som giver dig en neutral eller behagelig oplevelse, som du tænker kunne være gode ankre for dig.
- Det kan for eksempel være et billede på væggen – måske et billede af dit barn? Eller det kan være musik, du kan tænde for.
- Måske kan du have hjælp af at købe en ny ting til dig selv, som kan minde dig om nuet, eller du kan placere ting på nye steder i rummet, så de er lettere at bruge for dig.
- Det kan være smart at placere et anker så du kan bruge det fra sengen i soveværelset, når du vågner om natten og kan have brug for det.
- Se om du kan finde tre ting du kan se, høre eller røre ved i hvert rum.
- Hver gang du rører ved genstanden eller fokuserer på at sanse eller opleve den, minder du dig selv om, at du er til stede her og nu sammen med denne ting.
- Når du overvældes af minder, kan du bruge dine ”ankre” til at komme tilbage til nutiden og komme i balance igen.
Du kan skrive en liste med disse ankre, så du nemmere kan huske dem.
Mange glemmer eller får svært ved at bruge ankrene, når de er overvældet at traumeminder.
Det meget vigtigt, at du øver dig i at bruge dine ankre, når du er rolig. Øvelsen skal ligge på rygraden, for at du kan huske den, når du har brug for det.
Med inspiration fra: Tilbage til nutiden (2019)
Emneord
Opdateret tirsdag den 15. aug. 2023