Gå til indhold

Øvelse 4: "Tips til afledning fra genoplevede sanseindtryk"

Når du har PTSD, kan livagtige minder påvirke dine sanser over længere tid. 
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Sanserne kan hjælpe dig til at holde fast i nutiden

Det er almindeligt at blive plaget af fortidens billeder, smage, lugte eller kropslige fornemmelser. Du kan lindre denne tilstand ved at bruge et afledende sanseindtryk i nutiden.

Hvis et billede for fortiden plager dig

Hvis det er et billede der plager dig, kan du forestille dig en enkel figur, for eksempel en firkant eller en cirkel.

  • Forestil dig at du følger figuren med øjnene igen og igen.

  • Hver gang billedet fra fortiden dukker op kan du forestille dig figuren, sådan at du undertrykker billedet fra fortiden.

  • Nogle oplever at det hjælper at følge en form i rummet med øjnene for eksempel følge den firkantet ramme omkring et billede igen og igen.

Hvis en lugt fra fortiden plager dig

Hvis du er plaget af, at du husker en dårlig lugt, kan du aflede dig selv ved at dufte til noget godt i nutiden.

Det kan for eksempel være en citron, en kop kaffe eller måske kan frisk luft hjælpe dig.

Hvis det hjælper dig kan du tage en duft med i lommen, som du kan dufte til, når du har brug for det.

Hvis en grim smag i munden fra fortiden plager dig

Hvis du får en grim smag i munden, kan du prøve at børste tænder, drikke noget, spise et bolche en pastil eller tage et stykke tyggegummi.

Hvis du mærker kropslige symptomer fra fortiden

Hvis du har problemer med, at du mærker ubehagelige kropslige symptomer fra fortiden. Hvis du for eksempel får ondt et bestemt sted, kan du prøve at massere det sted på kroppen.

Nogle synes det hjælper at trykke en massagebold mod stedet. For andre er det ubehageligt.

Alternativt kan du kan prøve forsigtigt at strække eller bevæge kroppen. Du kan også massere under fødderne med en massagebold eller på ydersiderne af kroppen, som for eksempel ydersiden af benene eller armene. Måske kan en varmepude hjælpe?

Brug øvelserne efter behov

Det er forskelligt, hvad der virker for hvem.

Prøv dig frem indtil du finder noget, som hjælper dig.

 



Med inspiration fra: Tilbage til nutiden (2019)