Det eneste, jeg kan gøre, er at støtte Mette

Kan ikke hjælpe hende

Kim oplever det en meget svær og frustrerende situation. Han kan se, at hun har det dårligt og han har lyst til at hjælpe, men han kan ikke, for hun kan ikke forklare, hvad der er galt. Den eneste måde han kan hjælpe på er at være hos hende:

”Det, der egentlig er kunsten, er at være der for hende og støtte hende. Det kan egentlig bare være, at jeg skal holde om hende eller sidde og nusse hende lidt, så hun ved, at jeg er nærværende og er der for hende.”

Frustrerende ikke at kunne hjælpe

Han føler sig magtesløs og frustreret over ikke at kunne hjælpe, for man er jo vant til at kunne hjælpe andre:

”Jeg kan nogle gange føle mig lidt magtesløs, fordi jeg gerne vil gøre det så godt som muligt, men det er egentlig ikke godt nok (…) Det kan være svært en gang imellem. Jeg tænker, at vi som mennesker er vant til, at hvis der er nogen, der har det dårligt, og man spørger hvad det er, kan man handle på det. (…) Det er bare ikke så let med en psykisk lidelse.” 

Mette er stadig den samme

For ham er Mette stadig den sjove og glade pige, som han forelskede mig i. Hun kan måske ikke holde til lige så meget som tidligere, men det er noget man bare må acceptere. Det er dog noget, som kan være svært for hende selv at acceptere:

”Det har været svært for Mette at acceptere, at hun ikke kan så meget, som hun egentlig gerne ville. Så føler hun, at hun ikke er en god nok kone og en god nok mor. Det er min opgave at sige, at hun selvfølgelig er god nok.”

Og det er ikke bare noget han siger, det er noget han mener, understreger han.