Arbejdsglæde og begrænsninger

Bo fortæller om, hvordan de på hans arbejdsplads har fået noget godt ud af, at der er blevet meldt åbent ud omkring hans sygdom.

I det daglige bliver han nødt til at tage fat, også fysisk, men han har en hjælper han kan bede om de tungeste ting, eller i hvert fald til at hjælpe sig. Folk er klar over at han nok skal få tingene gjort, men at det indimellem ikke går så hurtigt.

Han tror ikke folk tænker over det i det daglige, kun når han pludselig er blevet helt forpustet, er det muligt at nogle tænker, at de kunne have givet en hånd.

Det gør ondt, når man kan huske, hvad man kunne før, og hvad man kan nu.