Generel information til voksne om fuld bedøvelse
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Hvordan får jeg oplysninger om operationen?
Sygehuset sender oplysninger om din operation til din e-boks. Her står der hvor og hvornår du skal møde, før din operation. Hvis du ikke har e-boks, får du oplysninger som et almindeligt brev med posten.
Hvad sker der på operationsdagen?
På operationsdagen tager sygeplejersken imod dig og hjælper dig med at blive klar til operationen. For eksempel skal du klæde om til hospitalstøj.
Der kan godt være noget ventetid inden det bliver din tur til at komme på operationsgangen. Nogle gange skal man selv gå til operationsstuen andre gange bliver man kørt i en seng af en portør.
Når du ankommer til operationsgangen, vil personalet hilse på dig og følge dig ind på stuen.
Hvordan foregår bedøvelsen på operationsstuen?
Udover kirurgen, der skal operere dig vil du også møde operationssygeplejersker narkoselæge og narkosesygeplejerske.
- Du skal fortælle dit CPR-nummer, så de sikre sig at du har forstået, hvilken operation, du skal have lavet.
- Du får udstyr på som for eksempel skal overvåge dit hjerte og din vejrtrækning.
- Du får et drop i hånden, så du kan få væske og medicin, mens du sover.
Du vil blive bedøvet efter den plan, som er lagt.
- Du får en maske på, som du skal trække vejret igennem.
- Du får noget medicin i droppet der vil gøre dig lidt svimmel og varm i kroppen.
- Du falder hurtigt i søvn, så snart du mærker medicinen.
Det kan godt svie lige når det sprøjtes ind. Det er helt normalt. Og det er væk igen, når du vågner.
Narkosesygeplejersken holder øje med dig, mens du sover under operationen.
Hvornår bliver jeg vækket efter operationen?
Når kirurgen er færdig, slukker narkosesygeplejersken for bedøvelsen. Du vågner op kort tid efter, mens du er inde på operationsstuen. Medicinen gør, at du kan være lidt forvirret i starten. Derfor kan du nok ikke huske, at du var vågen på operationsstuen.
Hvilke smerter kan jeg have efter operationen?
Du bliver kørt til opvågningsstuen, hvor en sygeplejerske vil holde øje med dig. Efter aftale er pårørende velkommen til at være hos dig.
I starten kan du måske have lidt smerter kvalme og eventuelt hovedpine. Sig det til personalet, så du kan få medicin mod det.
Når du har det godt igen bliver du kørt tilbage til afdelingen, hvor du kom fra.
Opdateret onsdag den 21. jun. 2023