Omgivelserne og det ubegribelige

Veninderne ville ordne alting

Merethe fortæller, at det tog lidt tid, før veninderne kunne hjælpe og støtte hende. I starten kunne hun ikke bruge dem, fordi de blot ville ordne alting - ud fra de bedste intentioner, kærlighed og omsorg. De kom med alle mulige råd og idéer til, hvad der kunne gøres for at helbrede Henrik. Men det kunne hun overhovedet ikke rumme, 'for der var jo ikke noget, som kunne ordnes', slutter hun.

Lyt til mig!

Det var først, da Merethe fandt ud af, hvad hun selv havde brug for - og fik sagt det til dem, at de kunne begynde hjælpe hende. Hendes behov var, at de skulle lytte på hende, og at hun fik lov at være der og græde, hvis hun havde brug for det. Og derefter kunne de så gå videre til at drikke vin, spille kort, gå en tur i biografen eller noget andet, som de havde planlagt. Det var svært for hende at nå frem til den erkendelse.

Også forfærdeligt for omgivelserne

Merethe fortæller, at det var - og er - helt ubegribeligt, at Henrik skal dø fra hende. Men det samme gælder for omgivelserne. De skal sidde og høre hende tale om at alt det forfærdelige, som venter. Det er skræmmende for alle, at livet pludselig kan tage sådan en drejning.