Tiden efter begravelsen
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Familien skiftedes til at være hos hende
Da Tove Madsen mistede sin mand Ole, sørgede familien for, at der altid var nogle omkring hende. Der var altid nogle, der sov hos hende. Og den dag hvor Ole blev begravet, sov hendes søster der også. Men derefter var der ikke længere nogle hos hende. Hun var meget alene, og hun sov, drak og spiste næsten ikke i en uge. Hun sad bare i en stol. Det eneste hun fik gjort, var at lufte hundene.
Fik hjælp af en psykolog
En af Toves bekendt sendte hende til lægen, hvor hun fik en henvisning til en psykolog. Hos psykologen fik Tove besked på, at hun skulle sove sammen med nogen hver nat, og at hun helst heller ikke måtte være alene om dagen.
Hvordan skulle hun leve videre?
Tove gik ikke så meget og spekulerede på, at Ole var død - for det var hun godt klar over. Det handlede mere om, hvordan hun skulle klare at leve uden ham. Hun kunne slet ikke forestille sig et liv uden Ole. Hun havde et tankemylder i hovedet, og det hele kørte bare rundt!, fortæller hun. Og hvis hun var ved at falde i søvn, vågnede hun med et sæt igen. Hun kunne slet ikke faldt til ro. Men psykologen forsikrede hende om, at det var helt normalt. Tove troede ellers nogle gange, at hun var ved at blive sindssyg.
Opdateret tirsdag den 20. jun. 2023