Gå til indhold

Pas på dig selv som pårørende

Når sygdommen rammer en nærtstående, rammer sygdommen også dig som pårørende. Hvis du lever sammen med den syge, vil hele jeres tilværelse blive ændret.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Når sygdommen rammer en nærtstående, rammer sygdommen også dig som pårørende. Hvis du lever sammen med den syge, vil hele jeres tilværelse blive ændret. Det kan være godt at få talt med den syge om, hvordan I får en tilværelse til at hænge sammen, så du som den raske kan klare presset.

Sygdommen rammer også dig som pårørende

Når sygdommen rammer en nærtstående, rammer sygdommen også dig som pårørende. Hvis du lever sammen med den syge, vil hele jeres tilværelse blive ændret.

Der kan være en række praktiske ting, der skal passes og koordineres. F.eks. behandlinger og aftaler på sygehuset eller hos egen læge. Der kan være aftaler med arbejdsgiver omkring din situation, der skal falde på plads, hjælpemidler der skal anskaffes til hjemmet osv.

Som pårørende vil du måske gerne deltage i lægesamtaler og behandlingerne på sygehuset. Det skal også koordineres med din arbejdsplads. Det vil være forskelligt, hvilke muligheder din arbejdsgiver tilbyder dig.

Tal med den syge om jeres prioriteringer

Det kan være godt at få talt med den syge om, hvordan I får en tilværelse til at hænge sammen, så du som den raske kan klare presset.

Forhold dig til, hvad der er praktisk muligt – og hvad du kan holde til når det sandsynligvis er dig, der skal varetage en stor del af opgaverne i hjemmet. Måske er der også børn, der skal tages hånd om. Det er sjældent muligt at finde løsninger, der tilfredsstiller alles behov. 

Derfor er det vigtigt, at I prioriterer, hvad der er rigtigt for jer. Tag imod al den hjælp I kan få – både fra det offentlige og jeres omgangskreds. Hvis den syge er døende, har du mulighed for at få plejeorlov.

Pasningsorlov kan være en mulighed

Der er også være mulighed for at søge pasningsorlov. Det kan være det, der skal til for at få hverdagen til at fungere, og kan give jer mulighed for at være sammen og få talt, om alt det svære.

Vær ikke bange for at bede om hjælp

Vær heller ikke bange for at bede familie og venner om hjælp. Mange vil være glade for at kunne hjælpe i en situation, hvor man ellers kan føle sig magtesløs. Det er lige så meget er dig, der har brug for hjælp til at klare hverdagen, som det er den syge.

Gør noget godt for dig selv!

Du kan få fornyet energi af at gøre noget for dig selv. Om det er en tur i motionscenteret, en gåtur eller et aftenkursus. Det at komme lidt hjemmefra og finde lidt adspredelse fra hverdagen, kan være det der skal til for, at du har overskud til at klare dig gennem forløbet. Hav ikke dårlig samvittighed over at gøre noget for dig selv. Det vil gavne både dig, den syge og familien.

Kan være en hjælp at tale med andre

Det kan også være en hjælp at tale med andre, der er i samme situation som dig. Her kan du både møde nogle andre mennesker, der forstår dig, og du bruge deres erfaringer med at håndtere mange af de forskellige problemstillinger, der kan komme i et sygdomsforløb. Du kan finde pårørendegrupper i patientforeningerne og på nettet.

Pas på dig selv, hvis du er pårørende

På kurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende lærer du at værne om dit eget helbred, hvis du er tæt på en syg. Kurset er gratis og kræver ingen henvisning.
Find LÆR AT TACKLE-kursus

Henvisning til psykolog

Har du brug for at tale med en psykolog, kan du bede din læge om en henvisning.