Identitetstab og angst

Når sygdommen rammer får vi ufrivilligt tildelt en ekstra identitet som patient. Den identitet bliver ofte den dominerende i en periode. Næsten alt hvad du foretager dig er pludselig relateret til din sygdom. Du er sygemeldt fra dit arbejde. Du kan ikke klare det samme som tidligere. Du går til undersøgelser og behandlinger på hospitalet, og du har måske et øget fokus på at spise efter en særlig diæt.

Når vi rammes af livstruende sygdom

Når vi rammes af en livstruende sygdom, oplever vi, at vores identitet ændrer sig. Vi har en masse fortællinger om os selv: Vi er nogens far eller mor, mand eller kone, bror eller søster. Vi har måske et arbejde, som vi identificerer os med, som for eksempel pædagog, tømrer eller noget tredje. Eller måske opfatter vi os selv, som en der altid er aktiv og elsker sport eller at ordne have.

Når sygdommen rammer får vi ufrivilligt tildelt en ekstra identitet som patient. Den identitet bliver ofte den dominerende i en periode. Næsten alt hvad du foretager dig er pludselig relateret til din sygdom. Du er sygemeldt fra dit arbejde. Du kan ikke klare det samme som tidligere. Du går til undersøgelser og behandlinger på sygehuset, og du har måske et øget fokus på at spise efter en særlig diæt.

Din familie og venner er naturligt nok mere opmærksomme på dig og dit helbred, end de plejer. Identiteten som patient kan fylde meget og overtage styringen af dit liv. Du kan opleve angst over at have mistet kontrollen.

Frygten for at miste livet

Men angsten kan også skyldes frygten for at miste livet. De fleste mennesker finder det ubehageligt at have angst. Når noget er ubehageligt er det almindeligt, at prøve at undgå det. Udfordringen er, at vi sjældent kan styre vores følelser. Vi bliver bange og kede af det, selv om vi gerne vil undgå det.

Forstå dine reaktioner

Vi kan påvirke, hvilken indflydelse vi lader følelserne få. Ved at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør, bliver det lettere at acceptere vores reaktioner og følelser. Det bliver lettere at integrere følelserne i vores liv på en måde, hvor de ikke bliver for dominerende. Så kan vi stadig have fokus på det, som er værdifuldt.

En psykolog er en neutral samtalepartner

At komme til erkendelse og accept, kan være svært på egen hånd. For nogle kan det være hjælpsomt at snakke med de pårørende om situationen. Udfordringen er dog, at den pårørende også er følelsesmæssigt påvirket og kan have svært ved at se situationen i et andet perspektiv. Det kan en professionel terapeut. Det kan derfor være hjælpsomt at søge støtte og råd hos eksempelvis en psykolog. Hvis du gerne vil i kontakt med en psykolog, kan du bede din læge om en henvisning.