Hjælpemidler - når du tager medicin
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Der findes en række hjælpemidler til dig, når du skal tage din medicin
Du kan blandt andet finde hjælpemidler til at tage din medicin ud af pakningen, åbne dit medicinlåg og få pillerne ud af blisterpakninger.
Doseringsæsker kan være en hjælp til at holde styr på din medicin og de tidspunkter, hvor medicinen skal tages. De findes i mange forskellige design og størrelser. Har du behov for en doseringsæske, skal du sikre dig, at medicinen kan tåle at blive opbevaret i æsken.
Du kan også bruge app’en Medicinhusker eller et afkrydsningsskema, som husker dig på at tage din medicin.
På dit elektroniske medicinkort kan du se, hvilken medicin din læge har udskrevet til dig.
Du kan læse om din medicin på app’en Medicintjek eller i indlægssedlen i medicinpakningen.
Har du problemer med at tage din medicin, eller har du spørgsmål til din medicin, så spørg din læge eller på apoteket.
Kilder
Fagmedarbejder Aysegül Sekeroglu, farmaceut
Opdateret tirsdag den 15. aug. 2023