Tager du flere forskellige slags medicin?
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Når du tager flere forskellige slags medicin, kan der være risiko for, at de svækker, forstærker eller ophæver virkningen af hinanden. Den risiko er der, uanset om du tager medicin på recept, håndkøbs- og/eller naturmedicin samtidig.
Din læge har kun kendskab til den medicin, som du har fået på recept af en læge - altså det, som står på dit Medicinkort. Det er derfor vigtigt at oplyse lægen, hvis du tager håndkøbs- og naturmedicin, så din læge kan sikre, at den medicin du får, har den ønskede virkning. Du kan også opleve, at noget af din medicin skal tages på forskellige tidspunkter.
Du skal være opmærksom på, at visse typer af mad og drikke også kan påvirke effekten af den medicin, du tager.
Er du i tvivl om, hvordan du skal tage din medicin korrekt, så spørg din læge eller på apoteket. Både din læge og apoteket kan vejlede dig i, hvordan du undgår uønskede virkninger, når forskellige typer medicin blandes.
Du kan læse mere om at tage forskellige slags medicin samtidig på medicinkombinationer.dk
Opdateret tirsdag den 8. aug. 2023