Gå til indhold

Trappe ud af morfin

Liva Halling Gade (53 år) har haft et langvarigt forbrug af morfin efter et cancerforløb. Liva fortæller om sit liv før og efter, at hun trappede ud af morfinen.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Liva starter med et lille digt:

" Morfin er en giftig slange

Skal den væk, bliv ikke bange

Morfin er en krykke, den bærer dig et stykke

Det er ikke en ven men en fjende

Med tålmodighed kan skuden vende

Høst din styrke og energi

Trap langsomt ned og gør dig fri

så får du et liv, du kan leve i "

 

Da Liva var igennem sit cancerforløb, kunne det tælles på én hånd, hvor mange gange hun bad om hjælp til det huslige arbejde. Liva ville selv! Men hun kunne ikke: - Jeg har væltet rundt i tåger herhjemme af morfin, sovepiller og hvad jeg ellers har fået. Jeg har været SÅ skæv på tidspunkter - fortæller Liva.

Når hun sad ved sin computer, kunne hun pludselig vågne ved, at hun dunkede sit hoved ned i tastaturet. - Man er nød til at erkende sin afhængighed, før man kan få hjælp. Man SKAL være klar til at få hjælpen, fortæller Liva.

Liva bestiller tid hos sin læge. Her aftaler de, at hun skal trappe stille og roligt ned. I løbet af halvandet år, var hun helt ude af det. Livas råd til andre er, at det ikke må gå for stærkt: - Er du bange, så sig det! Mange har hørt om, hvor frygteligt det kan være, at trappe ud af medicin, fortæller Liva.

Liva klarede at trappe ud med hjælp fra sin læge og sit netværk. Nu lever hun et godt liv:

- Man kan meget mere, når man er trappet ud af morfin. Man får et helt andet klarsyn på verden, på sit liv og på sig selv. Jeg er frisk og glad, og jeg sover godt, - slutter Liva af.